24 Sjette Sektion. — Den landbohistoriske Udstilling.
ad 13. c. Dette Kort over den nuværende Ejendomsdeling i Aarslev
By, viser en moderat Udstykning af nogle af G-aardene, saaledes
som den paa Grund af den tiltagende Befolkning naturlig og sundt
maa udvikle sig i Løbet af 100 Aar. Som et rent Landsogn, fjernt
fra Byer, Fabriker, Jernbanestationer o. lign., har det været for-
skaanet for de voldsomme Omdannelser, disses Nærhed ofte med-
føre. Markerne ere indhegnede, merglede og for største Delen
drænede. De side Engdrag og Tørvestykker ere udgravede eller
jordfyldte og, med Undtagelse af et Par lavtliggende, bragte under
Plov. Et godt og stenlagt Vejnæt fører nu over Markerne til Byen.
Alle de udflyttede Gaarde, tildels nyopførte i den sidste Tid (se neden-
for) ligge nu omgivne af Havei’ og høje Træer, saa Nutiden ofte
fristes til at glemme, at for mindre end 100 Aar siden laa her
nøgne og ubebyggede Marker.
14 . Nidløse By, Nidløse Sogn, Merløse Herred, Holbæk Amt.
a. Før Udskiftningen 1791.
b. Nutiden eller Ejendomsdelingen 1888.
Denne By er valgt som Exempel paa en, trods Vanskelighederne,
godt gjennnmført Udskiftning* der viser, hvor heldige Vilkaar der
kunde vindes for Fremtiden, naar Landinspektøren forstod sin Op-
gave, naar Bønderne vare villige til at bære de store Byrder, en
stærk Udflytning af Gaardene og Omfordeling af Jorden nødvendig i
Øjeblikket medførte, og naar en kyndig og omsigtsfuld Godsstyrelsø
(ogsaa i dette Tilfælde Sorø Akademi) vilde støtte deres Bestræbelser,
ad 14. a. Byens Jorder laa den Gang med uregelmæssige Grænser til
Nabosognene, en Del af Jorden endog helt inde i Kongsted Sogn.
Kun en mindre Del af Jorden var opdyrket; det meste laa som
sure Enge eller som Tørvemoser besatte med sejge Tuei’, tjenende
til Rugeplads for Vildænder, idet Vandet ofte stod over Jorden
mellem Tuerne, eller som udyrket, stenbelagt, tornegroet Jord, og,
som Kortet viser, bugtede de dyrkede Marker paa det kuperede
Terræn sig i mangfoldige Krumninger mellem det udyrkede. Den
spredte Agerjord dyrkedes dog, som ofte i hin Tid, i 3 Vange (Tre-
vangsbruget), nemlig Nørremarken, Kirkemarken og Tvebjergsmar
ken, men paa disse var en Mængde Aase (Solfald) og paa disse atter
en Mængde meget uregelmæssige Agerskifter, saa at hver G-aard
havde sin Jord spredt paa 96 forskjellige Steder foruden Græsnings-
ret i forskjellige Fælleder. I Byen fandtes ialt 13 Gaarde, foruden
Nidløsegaard, sammenlagt af flere Bøndergaarde og tidligere ud-
skiftet, hvilket ogsaa var Tilfældet med Præstegaarden.
ad 14. b. Udskiftningen fandt Sted 1791 og godkjendtes 1793 af Rente-
kammeret (ogsaa med C. D. F. Reventlows Underskrift). Udskiftnings-
planen udarbejdedes ogsaa i dette Tilfælde af Landinspektør Schyth,
og .Tordvurderingen foretoges af to dygtige Bønder fra Svinninge-
Skjællet mod Kongsted By rettedes først, Skolejord udlagdes, k®
3 Gaarde kunde blive i Byen, 10 skulde flyttes ud, og paa Grund af
Jordens Uensartethed fik dog hver G-aard 3 Lodder, nemlig en
Hovedlod, en Udlod og en Englod; Huslodder med passende Til-