34
Sjette Sektion. — Den landbohistoriske Udstilling.
rede omhandles i Longobardernes Love fra Begyndelsen af 7de Aarhun*
drede, var ligeledes af Træ med Undtagelse af Lang,jern og Skære samt
Hjulringen paa Forkærren, saafremt en saadan fandtes, hvilke vare af'
Jern; ligeledes var Ringen, der fastholdt Aasen til Forkærren i Reglen af
Jern, men dog ofte af Bast (Reb). Muldfjæl og Løb vare som Regel ikke-
beslaaede, stundom dog med gamle Hjulskinner, og i fattige skovløse Egne
blev Løbet endog jevnlig beslaaet med Smaasten, inddrevne i udborede
Huller. Muldfjælen var lang og lige, ofte forsynet med en paaslaaet
Stryger til Grønfurens Væltning. Sulen og Løbet bestod af selvgroet
vinkelformet Træ. Aasen var lang og svær, forsynet med Træknage-
eller en takket Jernskinne, hvorved den kunde føres kortere eller læn-
gere ind paa Forkærren og befæstes ti] denne ved ovennævnte Ring eller
ved Reb. Hjulploven havde snart 1, snart 2 Stjerte. Den fordrede en
Trækkraft af 4—6 Heste eller Stude. ..-De første Svingplove vare en-
gelske og indførtes til Danmark 1770 fra Norge. De vare store og langø'
og fandt ingen almindelig Udbredelse. 1810 indførtes den lille korte, ameri-
kanske Plov, og, begunstiget af Tiden og støttet af Laiidhusholdriings-
selskabet, fortrængte denne og dens Aflæggere, der danne Grundtypen i
de danske Plove, i Løbet af 20—30 Aar indtil 1845. fuldstændig de gamle-
tunge og slette Hjulplove. Overgangen til Svingploven var det vigtigste-
Fremskridt i Plovens Historie i Danmark. Herefter fulgte Anvendelsen
af Støbejerns Muldfjæl og Skær (tildels hærdede), senere helstøbte Plove,,
først med Aas og Stjerte af Træ — senere af Jern.
Harven bestod formentlig oprindelig af én Gren. Senere indflette-
des flere saadanne i en Bul, som forsynedes med Tænder -- Tjørne-
harven. Denne Harve har holdt sig længe, særlig som Skovharve og ved
Brændingskulturer. Derefter udvikledes Harven til at bestaa af 2 bag-
hinanden anbragte Bulle, forsynede med Tænder. Saadanne Harver ere-
formentlig ligeså# gamle som det ordnede Agerbrug □: Trevangsbruget
Efterhaanden faldt Grenene bort og flere Bulle sammenhæftedes og den
gamle danske Si a gh ar ve (Foldharve, Ledharve) fremkom, først med Træ-,
senere med Jerntænder. Brakkens- Indførelse og Sønderdelingen af den
gamle sejge Grønfure krævede ved Landbrugets Udvikling efter første-
Fjerdedel af dette Aarhundrede mere intensiv virkende Harver. Herved,
opstod Stivharven, den ]eddede Brakharve og den skotske Harve,,
alle med Jeriitænder. 1845 indførtes Svenskh ar ven. Denne bestod først
af Træ- senere af Jernbulle med gaasefodformede Tænder I Halvtred-
serne indførtes de engelske Zigzagharver og i Tredserne konstruere-
des den danske Lapharve, der har vundet almindelig Udbredelse til
Dækning af Sæden, medens Svenskharven nu nærmest bruges til Jordens-
Skørning og Rensning og den gamle Slagharve til Af harvning og lettere-
Dækning af mindre Frøarter.
Tidligere dannedes Tromlen saa at sige altid af en større eller min-
dre, massiv Træblok. Enkelte Forsøg paa kantede Tromler kunne tidlig'
paapeges. Men først fra Halvtredserne ere Tromlerne forbedrede, dels ved.
at Blokken deles i 2 eller 3 Stykker, dels ved at de laves store, hule
og belastede, men særlig ved at Jern blev benyttet ti] Fabrikationen,
først af glatte Tromler eller i Slutningen af Halvtredserne af Jern*