Norge.
69
Ha., 1 °/0 har indtil 20 Skylddaler og 85 Ha.' og kun 0,2 °/0 har over
denne Størrelse.
1 Skylddaler tilsvarer gjennemsnitlig omtrent 0,95 Ha. Indmark,
Sæd 3,6 Hl. Bygværdi, Avling 24,5 Hl. Bygværdi og 7,2 beregnede Kjør.
Oversigt over Norges Husdyrbrug.
Kr. Kr. Kr.
rn S ® , • 44 1 æ
Husdyr. Husdyrenes Antal. 5^ g Ph Ö Ö >> CD 72 hh öd . 2 öCcö s rp £ Ö Pr1 s? 7^ æ rQ p Pd
w®-s .20 M o H <D æ
Heste 151,903 49,301,845 84 1,1 371
Hornkvæg'. . 1,016,617 74,429,069 563 108,228,065 7,3 84
Faar . 1,686,306 14,267,965 933 20,235,672 12,3 10
Gjeter 322,861 2,739,496 179 3,228,610 2,3 10
Ren 96,567 1,596,102 53 — — 18
Svin 101,020 4,472,768 56 4,054,040 0,7 66
Sum • 1,729,9373) 146,807,245 951;) 135,746,387 —
I det norske Landbrug er Hesten eneste Arbejdsdyr. At kjøre
med Oxer er omtrent ukjendt. Af Heste findes to udprægede Typer,
den Gudbrandsdalske og Fjordhesten. Den Gudbrandsdal ske Hest er
omtrent 1,55—1,60 m. høj, stærkbygget, men derhos rask i sine Bevæ-
gelser, udholdende, haardfør og nøjsom. De bedre til Avlsdyr skikkede
Hingste betales med 1000 indtil 4000 Kr., almindelige Arbejdsdyr med
O 500 Kr. Fjordhesten er mindre, Højde 1,40—1,55 m. Den er et for
sin Hjemstavns besværlige Tei'ræn særdeles velskikket Dyr. Fjordhesten
har en særegen Evne til at bevæge sig paa ubanede Veje og forener
stor Styrke med Udholdenhed og et sikkert Fodskifte. De bedre Avls-
hingste af denne Race betales med 6—1200 Kr., Arbejdsdyr med 200 å
300 Kr.
_ Den norske Hest antages at være fremkommen ved den stedlige
Idvikling af den oprindelig med Mennesket indvandrede Hest. Man
K] ender i ethvert Fald ikke, at nogen virksom eller mere vidtgaaende
Krydsning har fundet Sted.
Af Hornkvæg forekommer mange Varieteter, Landets topografiske
Beskaffenhed og geografiske Udstrækning medfører meget uensartede
jNatur- og Brugsforhold, hvilket betinger en forskjellig Udvikling af
husdyrene. Det norske Hornkvæg har eii ringe Størrelse, fra 180 å 200
Kg. levende Vægt i de vestlige Kystegne til 350 å 450 Kg. i de sønden-
Jjeldske Lavlande. De fleste udmærke sig ved Mælkerigdom, men egne
sig mindre som Fedekvæg. Landets mest karakteristiske Kvægstamme
nører hjemme i Telemarken (Bratsberg Amt). Denne er en Bjerglands-
'Orm med fin, men paa samme Tid kraftig Bygning og stærkt udviklede
-HæJkeorganer. Levende Vægt ca. 3 å 400 Kg. og undertiden lidt mere. Den
yaei’ naa almindelig’ god Fodring omkring 2000 Liter Mælk, men der er
mange Exempler paa 3000 og enkelte paa over 4000 Liter efter en Kalv-
wng. i Smaalenene findes en Lavlandsform, noget større, og ligeledes
omt6- mæ^6rig. I Smaalenene og Akershus Amter, ligesom i Egnene
Trondhjemsfjorden, liar en ikke lidet udbredt Krydsning med
Ayrshirekvæg fundet Sted.
i Faaret holdes i alle Fjeldbygder og Kystegne i stort Antal. Man
i tildels torsøgt Krydsning med Cheviot og fundet dette fordelagtigt.
Ji ? søndenfjeldske Lavlandsegne er Faarenes Antal i de senere Aar
SKrænket. G-jeten findes alene i Fjeldbygderne og Kystdistrikterne.
Beregnede Kjør: 1 Ko = Hest .= 6 Faar = 6 Giet = 2 Svin =
4 Ren.