Officiel Katalog over Den Permanente Afd.

År: 1888

Serie: Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888

Forlag: Industri Foreningen

Sider: 1122

UDK: 061.4(48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1122 Forrige Næste
 SVERIGE. Paa Grund af Sveriges store Udstrækning fra Nord til Syd og af- vexlende Højdeforhold med deraf følgende Temperaturuligheder maa Havebruget stille sig meget ulige i de forskjellige Dele af Landet. Me- dens man i den sydligste Del med Held kan dyrke de samme Væxtarter som i Danmark, er det en Selvfølge, at man i de nordligste Dele, i be- tydeligere Højde over Havet, ligesom ogsaa i andre, noget sydligere be- liggende Egne kun kan dyrke et langt ringere Antal med egentlig Udbytte. Af Køkkenurter give mange, f. Ex. tidlige Ærter, Gulerødder, Pastinak, Rødbeder, Løg, tidlige Kaalsorter m. il. endog under Polarkred- sen en udmærket Høst*). Dyrkningen af forskjellige ædle Frugtsorter — længst mod Nord Jog udelukkende Æblet — drives med Held endnu under ca. 63 Gr. n. Bi- og under særlig gunstige Forhold hist og her endnu nordligere. Af Æblesorter, som ifølge hidtil indvunden Erfaring have vist sig at være de haardføreste, maa nævnes: Hvid Glasæble, rød Glasæble, Graa- gylling, Hampus, Hvidgylling, Sofstaholmsæblet, Akeroæblet. I Mälardalen dyrkes en stor Mængde Æble-, Pære-, Kirsebær- og Blommesorter, M hvilke forskjellige, f. Ex. Gravenstener, Melonæbler (Nonnetitter), flere Rainettesorter ikke med Held kunne dyrkes længere nordpaa. I den ’Midterste Del af Sverige kunne Ferskener og Abrikoser ikke med Held dyrkes i det Fri, ikke en Gang i Mälardalen, som dog er gunstigere tor lignende Kultur end de omkring liggende Egne. De dyrkede, bedre Ua ss eln ød s ort er give i den midterste Del af Sverige næsten aldrig Høst, eftersom Hanblomsten i Vinterens Løb ødelægges af Kulden. p Af Stikkelsbær kunne blot visse Sorter af de tidligste dyrkes med bordel saa højt mod Nord som ved Piteå og Luleå. . Ribs og Solbær voxe vildt endnu under Polarkredsen og have ™jst sandsynligt deres oprindelige Hjem i Skandinaviens nordligste ^gne. Endskjøndt Hindbær er vildtvoxende endnu i Lapland, er dog en Del af de dyrkede Varieteter temmelig ømtaalige allerede ved Stock- nolm, og kun et ringe Antal Hindbærsorter kunne dyrkes med Held i ^.oniand, Forskjellige Sorter Havejordbær forekomme endnu ved tiaparanda og give god Høst. . Blandt Træer og Buske, som endnu ved Haparanda, tildels endog lidet nordligere, kunne udholde Klimaet, bør her nævnes: Amelan- ) Ved Bodt räskf ors (66 Gr. n. Br.) drives en ret betydelig Dyrkning af Køkken - urter og Blomster paa fri Land. Der findes ligeledes Væxthuse og Frugtdriverier, sandsynligvis de nordligste paa Jorden; Vindruer, Meloner m. m., som dyrkes her, ranne fuldstændig maale sig med lignende Produkter fra langt sydligere Egne. •2*