Officiel Katalog over Den Permanente Afd.

År: 1888

Serie: Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888

Forlag: Industri Foreningen

Sider: 1122

UDK: 061.4(48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1122 Forrige Næste
52 Tolvte Sektion. — Fiskeri. I Nordsøen fiskes mest Kuller, Torsk og Rødspætter. Fangsten sker for største Delen ved Hjælp af Bakker. I Farvandene inden for Skagen faar derimod Garnfiskeriet og især Vaadfiskeriet efter Fladfisk og Aal Vigtighed. Men ogsaa Silde- og Makrelfangsten ved Hjælp af Drivegarn er til Tider meget indbringende, ligesom ogsaa Aalegaards-, Bundgarns- og Rusefiskeriet, samt Laxe+’angsten under Bornholm. Hummerfangsten er ikke ubetydelig omkring den nørrejyske 0. Østersfiskeret i Limfjorden, der aarlig indbragte c. 300,000 Kr., hviler for Tiden. — Ferskvandsfiskeriet er ikke synderlig- rigeligt. Det søges ophjulpet ved enkelte Udklækningsanstalter, saasom i Viborg, Aalborg, Silkeborg, der dels understøttes vjd private Midler og dels ved Tilskud fra offentlige Institutioner. Færøernes Fiskeri er disse Øers Hovederhverv, Der fiskes væ- sentligst med Bakke og Haandsnøre; kun undtagelsesvis (til Sej og Sild) bruges Garnredskab. Baadfiskeri bruges hele Aaret om; Kutterfiskeri kun om Sommeren. Fangsten omfatter særlig Torsk, Lange, Brosme og Hællefisk. Fangsten udføres næsten udelukkende som Tør- og Klip- fisk; desuden udføres en Del Sundemaver, Rogn og Tran. Grindehvalen er af Vigtighed for Færingernes Forsyning med Kjød; undertiden tages c. 2000 Stykker om Aaret, naar Grinden gaar til Kysten. Færøernes Udbytte af Fiskeriet er omtrent 1 Mill. Kr. om Aaret. Alene til Kjøben- havn indførtes i 1887 af Klipfisk omtrent 1,330,000 Pd, Islands Fiskerier er ligeledes særdeles vigtige. Der fiskes om- trent langs hele Kysten. Det største Fiskeri falder dog i Faxebugten, Bredebugten, ud for Dyrefjord, Isafjord, Øfjord, Seydisfjord osv. Fiske- riet er dels et Vinterfiske (fra først i Februar til 14de Maj), dels etVaar- fiske (fra 14de Maj til 23de Juni) og endelig et Efteraarsfiske (fra 29de September til 23de December). Fangsten er især Torsk og Kuller. Men ogsaa Havkalvs- og Laxefiskerierne ere vigtige. Fangsten sker ikke alene fra aabne Baade, men ogsaa fra Dæksfartøjer. — Fra Island udskibedes 1887 til Kjøbenhavn c. 4,344,000 Pd. Klipfisk, medens omtrent lige saa meget gik til England; til Spanien sendtes c. 7,370,000 Pd. og desuden solgtes en Del til Italien og andre Lande. Omtrent 6000 Tdr. Tran kom i det samme Aar til Kjøbenhavn fra Island. Kolonierne i Grønland. Den eskimoiske Befolkning var i Jan. 1887: 9983 Indb., der bor paa omtr. 150 Bopladser, spredte over en Kyst- strækning af henved 300 Mil. Befolkningens Erhverv bestaar næsten ude- lukkende i Fangst af Havdyr. Der fanges aarlig c. 80,000 Sæler, 1400 Hvidfisk og Narhvaler og 16,000 Hajer. Af Fiskearter ere de vigtigste: Lodden (Angmagsætten), Torsken, Hælleflynderen og Laxørreden; al sø- fuglene: Ederfuglen. Staten har siden 1774 hævdet Monopolhandel paa Kolonierne; de vigtigste Produkter ere: Tran (aarlig omtr. 9400 Tdr.), Sælskind (31,0W Stkr.), blaa og hvide Ræveskind (2000 Stkr.), Bjørneskind (50 Stkr.), Eder- dun (renset 500 Pd.) og Fuglefjer (11,000 Pd.). — Af Mineralier bruge ae Indfødte Vægsten. Ved 1 vigtut brydes Kryolith af et privat SelsKao ifølge Koncession fra Regjeringen (aarlig Afgift c. 100,000 Kr.).