Officiel Katalog over Den Permanente Afd.

År: 1888

Serie: Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888

Forlag: Industri Foreningen

Sider: 1122

UDK: 061.4(48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1122 Forrige Næste
SVERIGE. Sverige har' i sine vidtstrakte Kyster og talrige Floder og Søer naturlige Betingelser for Fiskeri, og denne Næringsvej er som Følge heraf af ikke ringe Vigtighed for Landet, selv om Havfiskeriet, skjønt den største Del af Landets Kyster ligger langs et forholdsvis fiskefattigt Indhav (Østersøen), ikke har saa stor Betydning, som man efter den lange Kyststrækning kunde vente. Sveriges Fiskeri inddeles naturligt 1 Saltvandsfiskerierne og Ferskvandsfiskerierne. Til det egentlige Havfiskeri eller Fiskeri i det aabne Hav hører i første Række det saakaldte Storfiskeri med Bohuslänske Fiskefartøjer tBankskuder) paa Bankerne i Kattegat udfor jydske Rev og Jæderen. ßet dreves 1886 af 197 Fartøjer med 1685 Mands Besætning og gav en Indtægt af 708.105 Kr.; fremdeles Makrelfiskeriet med Drivegarn og Oørg udfor de bohuslänske Kyster, Silde- og Laxefiskeriet med Oiivegarn i den sydlige Del af Østersøen samt skånske Fiskerbaades * laclfiskefangst omkring Anholt. Forøvrigt drives Saltvandsfiskeriet tæt ved Kysterne. Til Kyst- fiskeriet maa ogsaa regnes det uden Sammenligning vigtigste svenske fiskeri. Sildefiskeriet. Den største Sildefangst linder Sted langs sohuslän med Vaåd og Sættegarn i Slutningen af Efteraaret o§_ om Vinteren (en ny, endnu vedvarende saakaldt Sildeperiode begyndte iöV7). I 1886—87 udgjorde Fangsten 865.982 Hl. til Værdi af 725,1-1-4- Kr. | Kattegat og Øresund falder Tiden for Sildefiskeriet fra August til Ok- rober. og i Østersøen fra Slutningen af April til Oktober. Fuldstændige, ^atisgiske Oplysninger angaaende Indtægten ved Sildefiskeriet for hele Vedkommende har man ikke; i Skaane udgjorde Indtægten *0/9-1885 gennemsnitlig 592,580 Kroner, i Blekinge (1882—1885) gjen- wnsnitlig 478,775 Kroner, Gotland 242,580 Kr.. Stockholms Läns Skär- §ard 350.000 Kr.. Gefleborgs Län 250.000 Kr.. Wester Non]ands Län WOO Kr. o. s. v. Af Saltvandsfiskerier bør endvidere nævnes Laxefiskeriet ved ^s®e Strækninger af Kattegattets og Østersøens Kyster samt Aale- ’skeriet ved Østersøkysterne langs det sydlige og en De] af Midt- ' verige; som Redskab ved dette Fiskeri anvendes en Art Ruser Mommor“). Af Ferskvandsfiskerierne er Laxefiskeriet i Sveriges omtrent rslor.re °8' mindre laxeførende Elve samt i Indsøerne det vigtigste. I ? af disse Vanddrag, blandt hvilke alle af Betydning ere medtagne, kan oaX(-Jii uden Hindringer fra Naturens Side trænge omtrent 3600 Kilom. sø+ er *ienim0(^ Halvdelen af deres samlede Længde. mendeafLaxen.be- *)e^e Elvenes Løb udgjøre formentlig ikke mere end 3200 Kilom. ægten af Laxefiskeriet i samtlige Elve er ikke nøjagtig kjendt I IV. 1