Officiel Katalog over Den Permanente Afd.

År: 1888

Serie: Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888

Forlag: Industri Foreningen

Sider: 1122

UDK: 061.4(48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1122 Forrige Næste
Danmark. 13 44 a) Elleknl, i Stykker. b) do., pulveriseret. 45 Dystekul, i Stykker. 46 Skallet Elletræ (dansk). 47 Skallet Dystetræ (dansk). 48 Træsyre (Biprodukt). 49 Porskjellige Karduser og Flasker. Ingenieurregimefite 1. I 1684 oprettedes den danske og den holstenske Fortifikations- Etat, hvilke ved Udgangen af 1763 forenedes med den omtrent samtidig' med de tvende andre oprettede norske Fortifikations-Etat under en fælles Chef til et Ingenieurkorps med sit Hovedsæde i Kjøbenhavn og med særskilte Detachementer for Danmark, Norge og Hertugdømmerne. Før 3842 bestod Ingenieurkorpsets Personel kun af de fornødne Befalingsmand og øvrige ledende Kræfter til Bestyrelsen af Fæstnings- og Bygningstjenesten, og hvad der i dette Tidsrum fandtes af, hvad der nu henregnes til Ingenieurtroppetjeneste, var henlagt under Artillerikorpset, til hvilket der i Tidernes Løb var knyttet foi’skjellige Mineur-, Sapeur- og Pontonerafdelinger. Vel havde General Huth i Begyndelsen af dette Aarhundrede og Generalmajor Krag i 1832 som Chefer for Ingenieur- korpset fremsat Forslag om at normere dette med Tropper, men det var først ved Hærloven af 1842, at det lykkedes at faa Sagen gjen- nemført. I 1842 oprettedes der saaledes 2 Kompagnier Ingenieurtropper, medens Pontonerkompagniet forblev under Artilleriet. Det henlagdes dog i 1852 under Ingenieurkorpset, men overgik atter i 1854 til Artilleriet, hvor det forblev indtil 1863, da det militære Brovæsen paany og endelig- knyttedes til Ingenieuikorpset. Ved Hærloven af 1867 udvidedes Trop- pernes Organisation til en Linie- (1ste) og en Reservebataillon (2den), hver paa 4 Kompagnier. I 1870 forøgedes 1ste Ingenieurbataillon med en Sømineafdeling, som imidlertid ved Hærlovsforandringerne af 1880 overgik til det under Søværnet oprettede Sømmekorps. Samtidig forenedes de to Ingen! eurbataill oner til et Ingenieurregiment paa 5 Linie- og 3 Reservekompagnier. Paa Fredsfod bestaa Liniekompagni erne af 2 Pionerkompagnier, 1 Bro-, 1 Telegraf- og 1 Jernbanekompagni, som i Forening med Reserve- kompagnierne paa Krigsfod formere 11 Feltkompagnier og 1 Depotkom- pagni. Feltkompagnierne ere: .4 Pionerkompagnier, 1 Brokompagni, 2 Telegrafkompagnier, 1 Etapetelegrafkompagni, 2 Jernbanekompagnier og 1 Parkkompagni. For at kunne udføre de dem i Felten paahvilende tekniske Arbeider ere Feltkompagnierne udstyrede med det fornødne Materiel, som med- føres paa særlige Ingenieurvogne. Hver Mand er desuden udrustet med et Pionerredskab, som bæres i et dertil indrettet Bæreapparat af Læder.