Officiel Katalog over Den Permanente Afd.

År: 1888

Serie: Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888

Forlag: Industri Foreningen

Sider: 1122

UDK: 061.4(48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1122 Forrige Næste
DANMARK. ~Da.nma.rk er af Naturøn ikke udrustst til at væi’6 .©t Fabiiklciiid. De store Hovedbetingelser for Fabrikernes Trivsel, nemlig Raaproduk- terne, mangle for en stor De], og særlig er Landet saa godt som ganske blottet for Jern- og Kullejer. Forsøgene under Christian ylll paa at frembringe Jern af Ahlen under den jyske Hede førte ikke til noget Resultat, og de eneste Kullejer i Landet, de bornholmske, have kun givet ringe Udbytte. Men uagtet Landet saaledes ikke af Naturen er udrustet ti] at være et Fabrikland, er Maskinindustrien dog i den sidste Menneskealder gaaet betydelig frem, og medens der 1820 kun fandtes 8 Jernstøberier og Maskinfabriker her i Landet og dei endnu omkring 1840 saa godt som ikke gaves nogen større Maskinfabrik, ei Forholdet nu anderledes; Folketællingen 1880 opviser af Maskmfabnkanter o73 Ho- vedpersoner med 2,397 Medhjælpere og af Jernstøbere 123 Hovedper- soner med 1,009 Medhjælpere. Flere af de her hen hørende Etablisse- menter ere efter vore Forhold af betydelig Størrelse, men selvfølgelig har Landet ikke saa store Maskinfabriker som de, der findes i de indu- strielle Lande, som t. Ex. England, Belgien, Frankrig, Tyskland o. s. y. Kun Skibsværfter findes i en Udstrækning, der nogenlunde kan maale sig med Udlandets. Af danske Maskinværksteder kan som ofientlige eller Aktieselskaber nævnes: Statsværkstederne paa Orlogsværitet og Tøjhuset samt Statsbane værkstederne i Aarhue og Kjøbenhavn, Bur- meister & Wains Jernskibs- og Maskinbyggeri og Helsingørs do., men der findes nu næppe nogøn Provinsby, uden dsn hai’ sin ©gon MaskiniabiiK øg' Jernstøberi. Af gode, danske Fabrikater kunne nævnes: Dampma- skiner ogDampkjedler, Gasmaskiner, Møllerimaskiner, Teglværksmaskmer, Sogtrykkerpresser, Symaskiner. Maskiner for Ølindustri o. fl. Som en Følge af den ret betydelige Maskinindustri ei Indføl selen af Kul og Metaller her til Landet betydelig. Der indførtes saaledes i aarligt Gjennemsnit i Femaaret 1881—85: af Stenkul 7 Mill. Tdi., af Jern- og Staalvarer 120 Mill. Pd., af Raametaller 36M2 Mill. Pd. og af andre Metaller 4\'2 Mill. Pd. Udførselen var i aarligt Gjennemsnit i det samme Femaar: af Stenkul 700,000 Tdr., af Jern- og Staalvarer 15 Mill. pd-, af Raametaller 12 Mill. Pd. og af andre Metaller 700,000 Pd. 1790 kom den første Dampmaskine i Gang her i Landet, medens den første blev forfærdiget her 1826. 1839 var her endnu kun 29 Fa- oriksdampmaskiner, medens der ved Udgangen af 1885 alene i Kjøben- havn. fandtes 470 faststaaende og 53 transportable Dampmaskiner. 1 Be- gyndelsen af Firserne fandtes der endelig af dampdrevne Fabriker: