Officiel Katalog over Den Permanente Afd.

År: 1888

Serie: Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888

Forlag: Industri Foreningen

Sider: 1122

UDK: 061.4(48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1122 Forrige Næste
100 HL . Fjortende Sektion. — Landbrugsmaskiner. bejdskraften i de senere Aar har været rigelig forhaanden. Tærskema- skiner fandtes til Midten af 40erne kun rent undtagelsesvis, men efter den Tid ere de efterhaanden bievne meget almindelige og findes nu baade paa store og smaa Gaärde; tidligere benyttedes de med Hestekraft, indtil de i 70erne i stor Maalestok afløstes af Damp tær ske værker, der levere Sæden renset og sorteret færdig til Markedet. Disse Tærske- værker have trængt Benyttelsen af Kornrensemaskiner noget tilbage, paa den anden Side have imidlertid de strængere Fordringer, der nu stilles til Sædens Rensning og Sortering, ladet forskjellige finere Sor- tere- og Rensemaskiner (som Bobymaskinen fra England og Triøren fra Tyskland) vinde større Udbredelse. Medens Damptærskeværkerne almindeligst drives ved Lokomobiler, findes der dog paa ikke faa større Gaarde faststaaende Damp- maskiner, der dels bruges til Tærskeværkerne, dels drive Maskiner til Kreaturfoderets Tilberedning (som Mølle, Knuseværk, Hakkelse- maskine o. s. v.). Faststaaende Dampmaskiner findes ogsaa meget al- mindeligt, paa større Mælkener, navnlig til at drive Kjær ne værk og Centrifuger med. Centrifugen, der først kom frem — i højst ufuld- kommen Form — i Tyskland omkring 1870, er senere bleven betyde- lig forbedret, hvortil dansk Industri i væsentlig Grad har bidraget. Om- trent fra 1880 har Centrifugen vundet en stadig større Udbredelse. Hvad de danske Fabriker for Tilvirkning af Agerbrugsmaskiner angaar, ere de i de sidste Aartier .voxede betydeligt i Størrelse og Tal. og enkelte af dem have heldig givet sig af med Specialiteter og derved kunnet konkurrere med Udlandets store Fabriker, navnlig ved Fabri- kationen af Saamaskiner, Kaste-, Rense- og Sorteremaskiner, Tærske- værker o. fl. Men de større og komplicerede Landbrugsmaskiner, som Damptærskeværker, Lokomobiler og Mejemaskiner, komme dog endnu omtrent alle fra Udlandet, særlig fra England. Udstillinger af Landbrugsmaskiner og Redskaber have ofte fundet Sted herhjemme, navnlig paa Landmandsforsamlingerne, af hvilke den første fandt Sted i Randers 1845 og den 15de i Aalborg 1885. Ved disse Udstillinger er der foretaget omfattende og grundige Arbejdsprøver ny forskjellige Slags Landbrugsmaskiner. Saaledes ble ve ved den sidste Landmandsforsamling Saa- og Gødningsspredemaskiner samt Centri- fuger prøvede, medens der ved tidligere Landmandsforsamlinger har været holdt Arbejdsprøver med Plove, Harver, Grubbere, Hestehakke1’, Tromler, Meje- og Slaamaskiner, Hestegange, Tærskemaskiner ti] Heste- og Haandkraft, Kjærner, Kaste-, Rense- og Sorteremaskiner. Gruppe Q. Hestegange. Allerup, M. P., Odense. 1317—18 Hestegange, 2 Stk., til 3 og til 4 Heste. Birk, C. V., Maskiningeniør, Borup Station. 1319 Hestegang (fabr. af Marstrand & Rubow, Kbhvn.). Daugaard, J. A., Forretningsfører, Roskilde. 1320 Hestegang, Patent (fabr. af O. Petersen & Co., Maglekilde, Ros- kilde). Jensen, H. P., & Co., Aarhus. 1321 Hestegang. Kr. 250. Jørgensen, S., Bogense. 1322 Hestegang til 4 Heste. V