Støvfri Veje

115 vede de at blande Tjæresløv med Kalkstøv, og det havde en lignende Virkning paa Øjnene. Endskønt det altsaa saaledes er bevist, al Øjnene tager mere Skade af at blive gnedet med Tjærestøv end med almindeligt Støv, hvilken Skade dog i begge Tilfælde er forbigaaende, kommer Lægerne dog til det Resul- tat, under Hensyn til de virkelige Forhold paa Vejen, at der ikke kan siges noget imod at fortsætte med Tjæring af Veje, og at dette, naar det udføres rig- tigt, snarere vil formindske Antallet af I ilfælde, hvor Øjne tager Skade af Vejstøv. Medens det saaledes ved de engelske Undersøgel- ser og indirekte ved de belgiske Experimenter har vist sig, at Frygten for Tjærestøvets Skadelighed for Øjnene er ubegrundet, kommer man med Hensyn til Skadeligheden for Træer og Planter til et ganske lig- nende Resultat. Den første Meddelelse om Skadeligheden for Plantevæksten stammer fra Paris i 1908. Den gik ud paa, at Træbeplantningen og Blomsterbedene langs Avenue du Bois de Boulogne havde taget saa megen Skade paa Grund af, at Vejen var bleven tjæret, at det var ble ven forbudt at anvende Tjære til Vejene i Paris. Der gik endog Rygter om, at flere meget kostbare Træer var gaaet ud. Paa den internatio- nale Vej kongres i Paris i 1908 bekræftede Direktø- ren for Boulogneskoven, Forestier, disse Meddelelser, idet han dog tilføjede, at ingen af Træerne var gaaet ud, men havde taget betydelig Skade. Som rimeligt er, vakte Meddelelsen overalt, hvor man med Held havde bekæmpet Støvplagen ved Hjælp af Tjære, en betydelig Opmærksomhed, og det virkede derfor be- roligende, at der kort efter fra 50 af de i England med Tjære særlig beskæftigede Ingeniører og mange Steder fra Tyskland og andre Lande kunde berettes,