Englands Udvikling til industriel og kommerciel Verdensmagt og Irlands NedsynkeniI Fattigdom og Affolkning
To sideløbende Lærdomme til Belysning af Nationernes Udviklingshistorie og den nuværende Krigs Aarsager

Forfatter: Jul. Wulff

År: 1915

Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: København

Sider: 72

UDK: 33(09) Wul

DOI: 10.48563/dtu-0000168

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 80 Forrige Næste
46 X. Reaktionen mod Frihandelen. Tysklands stærke Fremvækst. At det saaledes vundne og udviklede Forspring maatte føre England langt frem i Konkurrencen med den øvrige Verden i de paafølgende Aar, er en Selvfølge. Men fra Aarene 1880—90 begyndte der at indtræde en iøjnefal- dende Svækkelse af Englands dominerende Stilling, idet andre Nationer nu begyndte at vokse sig frem til at kunne paaføre det en mere og mere virksom Konkurrence. Som før anført, havde de Heste Nationer omkring 1860 mere eller mindre efterlignet det engelske Frihandelssystem; men ingen havde fulgt det fuldtud, og i Aarene omkring 1880 blev det forladt af den ene efter den anden af Ver- dens ledende Nationer. Grunden hertil forstaas let: de havde alle erfaret, at et »Gjénsidighedsforhold« med Eng- land betød umaadelig Fordel for dette Land, der overgik alle de andre i industriel Udvikling, men Tab for de øvrige Nationer, der var for svagt udviklede i industriel Henseende til at kunne udnytte Gjensidigheden. Forsyne England med Fødemidler og Raastoffer kunde de faa Lov til, men for deres Industrifrembringelser var England faktisk lige saa tæt lukket under Frihandelen, som om det fremdeles havde levet under Prohibitionssystemet fra 1815. Hvert af disse Lande indsaa da, at der for dem.kun var én Ting at gøre, naar de ønskede at naa op paa Siden af England, nemlig at følge dettes Eksempel og beskytte deres industrielle Udvikling, indtil den var naaet højt nok op til at kunne kappes med Englands. Saa vendte Øster- rig tilbage til Beskyttelsen i 1877, Tyskland i 1879, Rus- land i 1882, Schweiz i 1884, Frankrig i 1885, Sverige i 1888, Italien i 1890 — og siden da har de fleste af disse Lande forhøjet deres Toldsatser gjentagne Gange, indtil de har naaet en meget anselig Højde. Som bekjendt har de Forenede Stater i Nordamerika længe haft en stærkt protek- tionistisk Tarif, og selv de selvstyrende engelske Kolonier udrustede sig i samme Periode som de førnævnte Lande med Beskyttelsestariffer — ganske særlig Kanada. Paa England kom denne af Frihandelsreformatorerne ikke ventede Udvikling til at virke generende i dobbelt Henseende: dels hæmmede den Udførselen af engelske Varer til de beskyttede Lande, dels bragte den disses In-