Englands Udvikling til industriel og kommerciel Verdensmagt og Irlands NedsynkeniI Fattigdom og Affolkning
To sideløbende Lærdomme til Belysning af Nationernes Udviklingshistorie og den nuværende Krigs Aarsager
Forfatter: Jul. Wulff
År: 1915
Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Sider: 72
UDK: 33(09) Wul
DOI: 10.48563/dtu-0000168
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
46
X. Reaktionen mod Frihandelen. Tysklands stærke
Fremvækst.
At det saaledes vundne og udviklede Forspring maatte
føre England langt frem i Konkurrencen med den øvrige
Verden i de paafølgende Aar, er en Selvfølge. Men fra
Aarene 1880—90 begyndte der at indtræde en iøjnefal-
dende Svækkelse af Englands dominerende Stilling, idet
andre Nationer nu begyndte at vokse sig frem til at kunne
paaføre det en mere og mere virksom Konkurrence. Som
før anført, havde de Heste Nationer omkring 1860 mere
eller mindre efterlignet det engelske Frihandelssystem;
men ingen havde fulgt det fuldtud, og i Aarene omkring
1880 blev det forladt af den ene efter den anden af Ver-
dens ledende Nationer. Grunden hertil forstaas let: de
havde alle erfaret, at et »Gjénsidighedsforhold« med Eng-
land betød umaadelig Fordel for dette Land, der overgik
alle de andre i industriel Udvikling, men Tab for de
øvrige Nationer, der var for svagt udviklede i industriel
Henseende til at kunne udnytte Gjensidigheden. Forsyne
England med Fødemidler og Raastoffer kunde de faa
Lov til, men for deres Industrifrembringelser var England
faktisk lige saa tæt lukket under Frihandelen, som om det
fremdeles havde levet under Prohibitionssystemet fra 1815.
Hvert af disse Lande indsaa da, at der for dem.kun var én
Ting at gøre, naar de ønskede at naa op paa Siden af
England, nemlig at følge dettes Eksempel og beskytte
deres industrielle Udvikling, indtil den var naaet højt nok
op til at kunne kappes med Englands. Saa vendte Øster-
rig tilbage til Beskyttelsen i 1877, Tyskland i 1879, Rus-
land i 1882, Schweiz i 1884, Frankrig i 1885, Sverige i
1888, Italien i 1890 — og siden da har de fleste af disse
Lande forhøjet deres Toldsatser gjentagne Gange, indtil
de har naaet en meget anselig Højde. Som bekjendt har de
Forenede Stater i Nordamerika længe haft en stærkt protek-
tionistisk Tarif, og selv de selvstyrende engelske Kolonier
udrustede sig i samme Periode som de førnævnte Lande
med Beskyttelsestariffer — ganske særlig Kanada.
Paa England kom denne af Frihandelsreformatorerne
ikke ventede Udvikling til at virke generende i dobbelt
Henseende: dels hæmmede den Udførselen af engelske
Varer til de beskyttede Lande, dels bragte den disses In-