Englands Udvikling til industriel og kommerciel Verdensmagt og Irlands NedsynkeniI Fattigdom og Affolkning
To sideløbende Lærdomme til Belysning af Nationernes Udviklingshistorie og den nuværende Krigs Aarsager

49 valgte konservative sluttede da ogsaa 146 sig til denne Retning, der herved for første Gang efter Frihandels tiden blev repræsenteret i det engelske Parlament med udtrykke- ligt Mandat fra Vælgerne. Lederen Balfour, der var fal- den i Manchester, blev med knusende Flertal sat ind i Parlamentet af Londons City; de engelske Handelskamre for hele Riget krævede i 1906 i en stærk Resolution Told- forbundets snarlige Gjennemførelse, og det konservative Parti satte Toldforbundet aabent paa sit Program. Men et Slag fik Bevægelsen ved, at Joseph Chamberlain i 1907, efter at han med store Ovationer var fejret paa sin 70- aarige Fødselsdag, ramtes af en Sygdom, der, som det viste sig, for stedse berøvede ham Evnen til at deltage i det politiske Liv, selv om hans Død først indtraf i 1914. Bevægelsen fortsatte imidlertid sin Gang; de engelske Handelskamres Kongresser og Kolonialkonferencen i 1907 lagde paany deres Tilslutning til Toldreformen for Dagen, og det ene Suppleringsvalg efter det andet viste i 1907—08 Bevægelsens Styrke og gik den liberale Regering imod. Det kom da i Januar 1910 til nye Valg i England, men dette Valg kom — ligesaalidt som det forrige — til at staa paa Toldspørgsmaalet alene; væsentligt drejede det sig om den Kamp, den liberale Regering havde indledet mod Overhusets Magt, og skjøndt de Konservative gik over 100 Pladser frem, naaede de kun 273 af 670 Pladser i Underhuset. I de efterfølgende Aar blev det da Ministe- riet Asquiths Kamp med Overhuset og dets Arbejde for at gjennemføre Irlands Selvstyre (Home Rule), der kom til at farve den engelske Politik; skjøndt Toldbevægelsen sikkert ikke har tabt i indre Intensitet i denne Periode, er den dog fordunklet eller skudt til Side af de politiske Kampe om de førnævnte Spørgsmaal. Disse Kampe antog en saadan Skarphed, at den irske Provins Ulster væbnede og organiserede sig til aaben Modstand mod Re- geringens Planer, saaledes at alt i 1914 tydede paa, at blo- dig Borgerkrig for Irlands Skyld skulde udbryde i det engelske Rige. Men saa udbrød den store Krig og forandrede plud- selig hele Sceneriet. 4