Englands Udvikling til industriel og kommerciel Verdensmagt og Irlands NedsynkeniI Fattigdom og Affolkning
To sideløbende Lærdomme til Belysning af Nationernes Udviklingshistorie og den nuværende Krigs Aarsager

48 til Konkurrenternes Fordel; allerede i 1880 erklærede Fabrikanterne i Manchester, Frihandelens faste Borg, at de enten maatte have Beskyttelse mod Tyskland og Bel- gien eller lavere Arbejdsløn, og Englands Landbrugsmini- ster Chaplin udtalte sig aabent for Landbrugsbeskyttelse. Premierminister Lord Salisbury fordømte i 1892 i en be- rømt Tale det ensidige Frihandelssystem som upraktisk for England, og Kolonierne er, som tidligere nævnt, alle protektionistiske. Særlig Fart tog Bevægelsen, da Joseph Chamberlain som Kolonialminister knæsatte den i 1896 og tog Ordet for en mod Udlandet protektionistisk Told- forening mellem England og dets Kolonier. I 1897 banede Salisburys Regering Vejen for et saadant Forbund ved at opsige sine Handelstraktater med Tyskland og Belgien, der forbød de engelske Kolonier at tilstaa Moderlandet særlige Fordele i Modsætning til Udlandet, og Kanada gjorde den praktiske Begyndelse paa Forbundet ved at tilstaa engelske Varer et System af Toldbegunstigelser. Dette er senere efterlignet af de fleste engelske Kolonier, og det engelsk-koloniale Toldforbund bestaar da faktisk fra Koloniernes Side — kun har Moderlandet ikke tilstaaet Kolonierne tilsvarende Begunstigelser. I England førte Toldbevægelsen i 1903 til en Spræng- ning af det konservative Ministerium Balfour, idet paa den ene Side Ministeriets frihandelssindede Medlemmer traadte ud, paa den anden Side Chamberlain forlod Ministeriet, den sidste dog i Forstaaelse med Premierministeren — hans Søn Austen indtraadte i hans Sted i Regeringen — for frit at kunne agitere for sin Toldreform ude i Befolkningen. Cham- berlain begyndte sin Agitation gjennem en Række store Møder England over, og i 1904 proklamerede Premiermini- ster Balfour, at Regeringen, hvis den sejrede ved de kom- mende Valg, straks vilde indkalde en Konference af Kolo- niernes ledende Mænd for at drøfteToldreformens Gennem- førelse. Imidlertid blev Valgene i 1905, efter de konser- vatives lange Herredømme, en stor Sejr for Modpartiet, de Liberale, selv om Toldbevægelsen dokumenterede sin Tilslutning i Befolkningen ved at sende den Del af de konservative (Chamberlain og hans Meningsfæller), der aabent havde sat Toldreformen paa deres Valgprogram, ind i Parlamentet med mægtige Majoriteter; af kun 157