Englands Udvikling til industriel og kommerciel Verdensmagt og Irlands NedsynkeniI Fattigdom og Affolkning
To sideløbende Lærdomme til Belysning af Nationernes Udviklingshistorie og den nuværende Krigs Aarsager

Land og viste sig at være et farligere Undertrykkelses- middel end selv Ild og Sværd. Dette Tidspunkt indtræder i det 17de Aarhundrede, efter den engelske Revolution, Karl den 1stes Henrettelse og Cromwells Tid. Ganske vist var den irske Søhandel allerede bleven forfulgt fra Dronning Elisabeths Tid; armerede Skibe hær- gede da dets Kyster, og Dronningen udrustede virkelige Flaader under hendes berømteste Søkrigere for at kapre Irlands Skibe og tilintetgjøre dets Udenrigshandel. Ogsaa blev de store irske Markeder forbudte 02' derved et ikke o uvæsentligt Skridt gjort for at lamme Handelen paa Land- jorden; fremdeles blev det allerede paa Elisabeths Tid forbudt Irland at udføre Kvæg til England, fordi de en- gelske Landmænd ikke kunde konkurrere med Irerne i Kvægopdrætning. Men det var dog først efter Restavra- tionen, da Irlands sejglivede Næringsveje syntes at ville blomstre op paany efter de haarde Undertrykkelseskampe, at et ligefremt Undertrykkelsessystem blev anvendt paa det kommercielle Omraade. Vi følger ved Skildringen af dette System — ligesom i vor forudgaaende Skitse af Undertrykkelseskarnpene — udelukkende engelske Statsmænds Skildringer. William Pitt, Richard Cobden, Lord Dufferin og mange andre har baade nøje skildret og skarpt fordømt Systemet: Da Ud- førselen af levende Kvæg var bleven forbudt de irske Landmænd, lagde disse sig efter at slagte Kvæget og ud- føre saltet Kjød til England; straks blev der i England lagt en prohibitiv Told paa saltet Kjød. Bedre gik det ikke med Smør og Ost — ogsaa disse Varer blev det ved Love af 1663, 1665 og 1680 forbudt Irlænderne at udføre. Saa var der kun Huderne tilbage, og en Udførsel af Læder begyndte; men de samme Indflydelser i England fik atter denne Udvej for det irske Landbrug standset. Nu var alle Sunde lukkede for Kvægavlen — saa kastede Irerne sig over Faareavlen, og de opnaaede et engelsk Forbud mod Udførsel af irsk Uld. Saa begyndte man i Irland selv at oparbejde Ulden; mange engelske, skotske og franske Fabrikanter bosatte sig i Landet, og en betydelig Garn- og Væveindustri blomstrede op. Men her kom Irlænderne jo den daværende engelske Hovedindustri i Vejen, og alt imedens Klædeindu- strien beskyttedes stærkere og stærkere i England selv, fik