Englands Udvikling til industriel og kommerciel Verdensmagt og Irlands NedsynkeniI Fattigdom og Affolkning
To sideløbende Lærdomme til Belysning af Nationernes Udviklingshistorie og den nuværende Krigs Aarsager

59 de engelske Fabrikanter i 1698 deres Parlament til aldeles at forbyde Irland al Udførsel af Uldvarer. Herved blev den fremvoksende irske Uldindustri tilintetgjort til største Skade for Irland, hvor der paa Grund af den herskende Fattigdom — maa man vel erindre — ikke fandtes et Hjemme- marked, der kunde bære nævneværdig Industri; ifølge Lord Dufferin forlod 20,000 Fabrikanter og Arbejdere Landet for at bosætte sig i England, Amerika eller Frankrig, og Smugleri blev den eneste Udvej, ad hvilken Irlænderne kunde afsætte den Uld, de endnu producerede. Da Føde- midlernes Billighed og lav Arbejdsløn gav den irske In- dustri en Fordel, selv om den skulde arbejde med indførte Raastoffer, gjorde Irerne efter Uldindustriens Ødelæggelse et Forsøg med Silkeindustri; men de engelske Silkefabrikan- ter viste sig lige saa ubarmhjærtige og lige saa indflydel- sesrige i deres Parlament som Uldvæverne: Silkevæveriet blev forbudt, og paa samme Maade gik det med Bomulds- fabrikation, Sukkerraffinaderi, Sæbefabrikation, Lysestøberi og hvilkensomhelt anden Næringsgren, Irlænderne kastede sig over, lige til det ikke mere var muligt — det er Lord Dufferins Ord! — for det skarpeste Spejderøje at opdage en eneste Aabning, gjennem hvilken det var muligt fol- den forhadte irske Industri at drage Aande. Men selv om Irland blev udelukket fra Englands Mar- ked, gav hundrede Havne det jo Adgang til Verdenshavet — siger samme engelske Statsmand, og han fortsætter: Ak nej! En Konkurrence fra irsk Side paa Englands eget Element var England endnu mindre velkommen end In- dustrien paa Landjorden. Den oprindelige engelske Sø- fartslov af 1660 havde stillet Irland og England lige, men i 1663 ændredes Loven, og derved blev hele Kolonial- handelen berøvet Irland og forbeholdt engelske Skibe; i 1670 bekræftedes denne Irlands Udelukkelse, oe' i 1696 blev det fastslaaet, at ingensomhelst Varer maatte føres fra Kolonierne direkte til Irland. Ogsaa Farten paa Levan- ten, store Dele af Evropa og de østlige Have hinsides Kap var forbudt Irlands Flag. Ikke alene mod Katho- likkerne anvendtes denne ubarmhjærtige Politik, men mod alle Irer — Protestanter lige saa vel, og Protestanterne var i første Linie Industridrivende. Kun en eneste Und- tagelse blev der gjort, nemlig med Linnedindustrien i Ulster; den var af franske Hugenotter indfort til Belfast,