Englands Udvikling til industriel og kommerciel Verdensmagt og Irlands NedsynkeniI Fattigdom og Affolkning
To sideløbende Lærdomme til Belysning af Nationernes Udviklingshistorie og den nuværende Krigs Aarsager
Forfatter: Jul. Wulff
År: 1915
Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Sider: 72
UDK: 33(09) Wul
DOI: 10.48563/dtu-0000168
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
60
blev af Kong Vilhelm 3. støttet med en stor aarlig Bevil-
ling og bevarede denne gunstige Stilling under de følgende
Konger, indtil den omkring 1826 var ble ven en mægtig
Verdensindustri, der ikke længer trængte til andres Pleje —
et Billede paa, hvad Irlands andre Industrier kunde være
blevet til, hvis de ikke var bleven behandlede som oven-
for skildret.
Trykkede af den utaalelige Tilstand, hvori Nærings-
vejene var bragt, bad Irlænderne, da Skotland forene-
des med England i Begyndelsen af det 17de Aarhundrede,
om ogsaa at maatte deltage i denne Forening for at
blive delagtige i den engelske Piegerings Beskyttelsesfor-
anstaltninger for Søfart, Industri og Handel; men de en-
gelske Fabrikanter rejste en heftig Modstand mod denne
Tanke, fordi de den Gang frygtede for Konkurrence paa
lige Fod mod de vindskibelige Irer, og den engelske Re-
gering afslog Irlands Anmodning. Landet maatte ikke
have Adgang til at blomstre op og blive økonomisk stærkt!
Hvad var Virkningen af et saadant System, forfulgt
med skaanselløs Haardnakkethed i 250 Aar? spørger Lord
Dufferin, og han svarer: »Følgen blev, at hele Nationen,
som var afskaaren fra enhver anden Næringsgren, kastede
sig tilbage paa »Landet« med lige saa skæbnesvanger
Kraft, som naar en Flod, hvis Løb pludselig standser,
ruller tilbage og oversvømmer de Agre, den før har frugt-
bargjort«. Og Tilstanden paa dette »Land« var som Følge
af den ulykkelige Konfiskationspolitik bleven saa fortvivlet,
at Landbrugserhvervet ikke kunde redde Irland. Engelske
Godsejere, der ikke fortærede deres Indtægter i Irland
men ovre i deres eget Fædreland, drog Fæsteafgifter af
ødelæggende Højde fra Landets oprindelige Ejere; Godserne
lagde deres Jord ud i Græs til Kvægavl, hvoraf fulgte, at
hele Tienden — der kun toges af Korn — maatte udredes af
de elendige Smaabrug. Vedvarende Had og uafladelige
Kampe og Drillerier mellem de to Parter gjorde da alt
Samarbejde umuligt, og den største Del af Landbefolknin-
gen i Irland var henvist til at ernære sig af deres smaa
Kartoffelstykker, uden Evne til at kjøbe enten Luksus-
eller Nødvendighedsartikler. En grænseløs Fattigdom ud-
bredte sig over hele Øen — fra de tilintetgjorte Industrier
til det Landbrug, der ikke kunde have ernæret saa stor
en Befolkning som Irlands, selv om dets Tilstand havde