Englands Udvikling til industriel og kommerciel Verdensmagt og Irlands NedsynkeniI Fattigdom og Affolkning
To sideløbende Lærdomme til Belysning af Nationernes Udviklingshistorie og den nuværende Krigs Aarsager

Forfatter: Jul. Wulff

År: 1915

Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: København

Sider: 72

UDK: 33(09) Wul

DOI: 10.48563/dtu-0000168

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 80 Forrige Næste
60 blev af Kong Vilhelm 3. støttet med en stor aarlig Bevil- ling og bevarede denne gunstige Stilling under de følgende Konger, indtil den omkring 1826 var ble ven en mægtig Verdensindustri, der ikke længer trængte til andres Pleje — et Billede paa, hvad Irlands andre Industrier kunde være blevet til, hvis de ikke var bleven behandlede som oven- for skildret. Trykkede af den utaalelige Tilstand, hvori Nærings- vejene var bragt, bad Irlænderne, da Skotland forene- des med England i Begyndelsen af det 17de Aarhundrede, om ogsaa at maatte deltage i denne Forening for at blive delagtige i den engelske Piegerings Beskyttelsesfor- anstaltninger for Søfart, Industri og Handel; men de en- gelske Fabrikanter rejste en heftig Modstand mod denne Tanke, fordi de den Gang frygtede for Konkurrence paa lige Fod mod de vindskibelige Irer, og den engelske Re- gering afslog Irlands Anmodning. Landet maatte ikke have Adgang til at blomstre op og blive økonomisk stærkt! Hvad var Virkningen af et saadant System, forfulgt med skaanselløs Haardnakkethed i 250 Aar? spørger Lord Dufferin, og han svarer: »Følgen blev, at hele Nationen, som var afskaaren fra enhver anden Næringsgren, kastede sig tilbage paa »Landet« med lige saa skæbnesvanger Kraft, som naar en Flod, hvis Løb pludselig standser, ruller tilbage og oversvømmer de Agre, den før har frugt- bargjort«. Og Tilstanden paa dette »Land« var som Følge af den ulykkelige Konfiskationspolitik bleven saa fortvivlet, at Landbrugserhvervet ikke kunde redde Irland. Engelske Godsejere, der ikke fortærede deres Indtægter i Irland men ovre i deres eget Fædreland, drog Fæsteafgifter af ødelæggende Højde fra Landets oprindelige Ejere; Godserne lagde deres Jord ud i Græs til Kvægavl, hvoraf fulgte, at hele Tienden — der kun toges af Korn — maatte udredes af de elendige Smaabrug. Vedvarende Had og uafladelige Kampe og Drillerier mellem de to Parter gjorde da alt Samarbejde umuligt, og den største Del af Landbefolknin- gen i Irland var henvist til at ernære sig af deres smaa Kartoffelstykker, uden Evne til at kjøbe enten Luksus- eller Nødvendighedsartikler. En grænseløs Fattigdom ud- bredte sig over hele Øen — fra de tilintetgjorte Industrier til det Landbrug, der ikke kunde have ernæret saa stor en Befolkning som Irlands, selv om dets Tilstand havde