Englands Udvikling til industriel og kommerciel Verdensmagt og Irlands NedsynkeniI Fattigdom og Affolkning
To sideløbende Lærdomme til Belysning af Nationernes Udviklingshistorie og den nuværende Krigs Aarsager

61 været sund. Nu var Tilstanden saaledes, at saasnart Avlen paa de smaa Kartoffelstykker mislykkedes, døde Irlæn- lænderne i Tusindvis. Det var ikke først i 1845 — efter den kjendte Kartoffelpest — at Irland kom i Nød; nej, det 18de Aarhundrede igjennem hjemsøgtes denne af Na- turen saa rige 0 af Hungersnød paa Hungersnød: i 1729, 1739, 1741 og en Række andre Aar. Jonathan Swift skri- ver i 1729, efter at tre Uaar havde hærget Folket: »De gamle og syge omkommer daglig af Sult; de yngre finder intet Arbejde og tæres hen af Mangel paa Næring, saa at de, hvis de endelig en Gang lejes til et ganske almindeligt Ar- bejde, savner Kræfter til at udføre det«. Efter 1739 hed- der det i Skildringerne: »Hele Sogne affolkedes, og de døde fortæredes paa Markerne af Dyr, fordi der ikke var Folk til at begrave dem«. Rejsende skildrer Irlands Tik stand paa denne Tid som den jammerligste i Evropa. Intet Under, at Udvandringen fra Irland i denne Periode tiltog i stort Omfang; de fleste Udvandrere drog til Amerika, hvortil de medførte deres Had til Englænderne, og mange af dem fandt som Soldater i den amerikanske Uafhængig- hedskrig en velkommen Lejlighed til dyrt at gjengælde England den Undertrykkelse, deres Fødeø havde været Gjenstand for. III. Irland blomstrer op i en kortvarig Selvstændigheds- periode. Omkring 1750 syntes der imidlertid at være noget lysere Tider i Frembrud for Irland. Vel udgjorde det irske Parlament fremdeles kun en Repræsentation for Øens protestantiske Mindretal, men den religiøse Fanatisme paa begge Sider var taget af, og de økonomiske Interesser var fælles for alle Irer; fra begge Sider følte man Trangen til at afkaste den engelske Tvangspolitik mod Irlands Næ- ringsveje. Under disse Omstændigheder udviklede der sig, som Professor Thrige siger i sin lille Irlandshistorie, en ny Type i England: Mænd med engelsk Sprog og Dan- nelse og loyale mod England, samtidig med at de ønskede at forskaffe deres Fødeø det videst mulige Selvstyre. Til disse hørte Henry Grattan, der i den sidste Fjerdedel af det 18de Aarhundrede kom til at øve saa stor Ind- flydelse paa Irlands Udvikling. Samtidig med at Paria-