Englands Udvikling til industriel og kommerciel Verdensmagt og Irlands NedsynkeniI Fattigdom og Affolkning
To sideløbende Lærdomme til Belysning af Nationernes Udviklingshistorie og den nuværende Krigs Aarsager

62 mentet under hans Ledelse udviklede større Selvstændig- hed end før, viste der sig ogsaa paa andre Maader større Liv i Landet, og under Krigene mod Frankrig paatog Ir- land sig at sørge for sit eget Forsvar ved at oprette en Frivillighær, der i 1779 talte over 40,000 Mand. Det var først Protestanterne, som rejste Frivilligbevægelsen, men den endte med at omfatte alle og med at blive ikke blot en Forsvarsstyrke, men en national irsk Institution, hvor- fra Stødet udgik til de paafølgende irske Selvstændigheds- bevægelser. Paa denne Tid var, som vi i Skildringen af Englands Udviklingshistorie har nævnt, Englands Stilling stærkt trykket, nemlig af de nordamerikanske Koloniers Frafald og Frankrigs og Spaniens Understøttelse af Kolonierne. Under disse Omstændigheder fandt den engelske Regering det raadeligt at vise sig imødekommende mod det irske Folk, til hvis nye Væbning den saa hen med nogen Uro. I 1779 tilstodes der da den irske Linnedindustri Understøt- telse i Form af Præmier, og det blev tilladt at dyrke Tobak i Irland, men dette forøgede kun Irernes Appetit. Saa paafulgte der Tilladelse til Udførsel af Glas og af irske Uldvarer, og Irland fik den længe savnede Tilladelse til at deltage i Handelen paa de engelske Kolonier i Amerika, Vestindien og Afrika paa denne Side Kap; ogsaa fik det Tilladelse til at indføre fremmed Humle og Toldgodtgjø- relse ved Indførelse af engelsk Humle. Endogsaa Katholik- kerne gjordes der enkelte mindre Indrømmelser paa Bor- gerrettighedernes Omraade. Virkningerne af disse Indrømmelser viste sig hurtigt: Irlands Industrier blomstrede op, og i 3 Aar steg Udfør- selen af Uldvarer fra 8500 til 580,000 Yards, hvilket selv- følgelig betød Sysselsættelse for en Mængde Arbejdere og tilsvarende Velstandsforøgelse. Men Irlænderne vilde videre; paa et Møde i Dungannon 1782 af Delegerede fra Frivil- lighæren krævede disse et uafhængigt irsk Parlament. Grattan støttede delte Krav i Parlamentet, og det vidunder- lige skete, at det engelske Parlament den 17. Maj 1782 gik ind paa dette Krav. Fra da af havde Irland virkeligt Selvstyre; det havde stadig Konge tilfælles med England, men det engelske Parlament skulde ikke længer have lovgivende Myndighed i Irland: Øens eget Parlament blev suverænt.