Englands Udvikling til industriel og kommerciel Verdensmagt og Irlands NedsynkeniI Fattigdom og Affolkning
To sideløbende Lærdomme til Belysning af Nationernes Udviklingshistorie og den nuværende Krigs Aarsager

63 Saa vældigt et Fremskridt i Praksis som i Theori var denne Reform ganske vist ikke, thi det irske Parlament var fremdeles kun en Repræsentation for Protestanterne, og dets Medlemmer valgtes for en meget stor Del i smaa Valgflækker, der ganske stod under Indflydelse af den en- gelske Vicekonge i Dublin, eller de udnævntes af den engelske Adel. Men formelt var Fremskridtet meget stort, og Jube- len i Irland uden Grænser; Grattan hyldedes som en Na- tionalhelt. Og Reformen blev paa ingen Maade uden prak- tisk Betydning, thi det irske Parlament tog nu fat paa at ophjælpe Landets forsømte Næringsveje. Trods Hjemme- markedets Fattigdom havde der nemlig holdt sig Rester af Industrier i Irland, hvortil bidrog, at Landet hele Tiden havde haft sit eget Toldsystem med en Beskyttelse for Hjemmemarkedet, der for nogle Varers Vedkommende — Uld, Silke, Bomuldsgarn og Bomuldstøj — ikke var helt ringe, for Kalikoer og Musseliner endogsaa næsten pro- hibitiv. Efter Befrielsen for de engelske Tvangsforanstaltnin- ger voksede disse Industrier hurtigt op, og Parlamentet søgte yderligere at støtte dem; da Bestræbelserne for at indføre Toldforhøjelser strandede paa det af den engelske Regering afhængige Flertal i Parlamentet, vedtog det et System af Opmuntringspræmier, der øvede stor Virkning. Saaledes sattes der betydelige Præmier paa Udførsel af Korn, og det irske Landbrug fik derved et stærkt Frem- stød, saa Landets Udseende mange Steder forvandledes; thi store Strækninger, der før laa hen i Græs, indtoges nu til Korndyrkning. Paa lignende Vis fremmedes Fiskeriet, hvis store Udvikling endogsaa vakte Uro i England, og navnlig Industrien modtog tilsvarende Fremhjælp. Selv den engelske Regering vilde være med i Arbejdet for at hæve Irlands Velstand, og Pitt foreslog i 1785 at give Ir- land en udvidet Handelsfrihed, saa dets Søfart blev nogen- lunde ligestillet med Englands; men dermod rejste der sig en mægtig Modstand fra den engelske Handelsstands Side — der indkom 64 Andragender til det engelske Parlament, et af dem med 80,000 Underskrifter, mod Pitts Forslag, og han maatte lade det falde. Endydermere indkom der i 1785 fra Lancashire et med 117,000 Underskrifter for- synet Andragende om at forbyde den irske Linnedindustri, men dette var dog den daværende engelske Regering for meget.