Englands Udvikling til industriel og kommerciel Verdensmagt og Irlands NedsynkeniI Fattigdom og Affolkning
To sideløbende Lærdomme til Belysning af Nationernes Udviklingshistorie og den nuværende Krigs Aarsager

64 Til Gjengjæld udfyldte saa det irske Folks Patriotisme, hvad dets Lovgivere ikke formaaede; fra Frivillighæren udgik der Forslag til en irsk Forening mod Brug af uden- landske Frembringelser, og den store Tilslutning, denne Bevægelse fik, bidrog stærkt til den raske Opblomstring af den irske Industri, som nu fandt Sted. Det var store Frem- skridt, Irland- nu gjorde. Finansminister Sir John Parnell sagde i 1790, at »det var hans Glæde og Stolthed at kunne erklære, at han ikke ansaa det muligt for nogen Nation at gjøre større Fremskridt, end Irland havde gjort siden 1784«; og Lord Clare sagde i 1798 om de da forløbne sidste 20 Aar: »Der er ikke en Nation paa den beboelige Jord, som er gaaet frem i Kultur og Handel, Agerbrug og Industri med samme Hurtighed som Irland i denne Pe- riode.« Øens Folkemængde — en paalidelig Maalestok! — tiltog da ogsaa i de 20 Aar fra 3 til 5 Millioner Mennesker. Men Katholikkerne fik ikke samme borgerlige Rettigheder som det protestantiske Mindretal under Selvstændigheds- tiden, og Fremskridtet naaede ikke ned i det gjennem Konfiskationerne aldeles forkvaklede Landbrug. Her ved- blev der derfor at holde sig en Gjæring og Uro, som skulde tilintetgjøre alt det, som Selvstændighedsbevægelsen hidtil havde opnaaet. Urolighederne tiltog, og efter 1793 smittedes den af den franske Revolutions Ideer; Formaalet blev nu Adskillelse fra England og Oprettelse af en irsk Republik, og som i tidligere Aarhundreder søgte Bevæ- gelsen Hjælp fra Frankrig. Den blev til en virkelig Revolu- tion, og den franske Hjælp kom, men i utilstrækkeligt Maal; i 1798 undertrykte den engelske Regering Revolutionen med grusom Haardhed — Irland blev atter Skuepladsen for Blodbad, under hvilke 30,000 Mennesker skal være dræbte, og paany forlod Skarer af Irlændere deres Hjem- land. Saa kom de ledende engelske Statsmænd Pitt og Castlereagh til det Resultat, at et selvstyrende Irland var for stor en Fare for England til at kunne taales, og de arbejdede nu paa at berøve Irland al Selvstændighed ved fuldstændig at forene det til ét Rige med England, ligesom Skotland og England var bleven forenede i det 17de Aar- hundredes Begyndelse. I 1799 fremsatte de Forslag herom paa en Gang i det engelske og det irske Parlament; det førstnævnte vedtog straks Forslaget med stort Flertal, men