Englands Udvikling til industriel og kommerciel Verdensmagt og Irlands NedsynkeniI Fattigdom og Affolkning
To sideløbende Lærdomme til Belysning af Nationernes Udviklingshistorie og den nuværende Krigs Aarsager

65 i det irske Parlament opstod der stormende Kampe, der fortsattes ind i Aaret 1800. Den engelske Regering , an- vendte mod det irske Overhus en Udnævnelse af 27 nye, føjelige Medlemmer, og for Underhusets Vedkommende virkedes der ved Bestikkelse af Valgflækkerne — Katho- likkerne var stadig ikke valgbare til deres eget Parlament. Henry Grattan blev syg baaren ind i Parlamentet, hvor hcin i en gribende Icile bekæmpede Unionsfoi slaget, men Resultatet var givet: med et Flertal af 42 Stemmer blev Unionen vedtaget, og den 1. Januar 1801 trsiadte den i Kraft. Saa var Irlands korte Selvstændigliedsparti forbi — dels nylig vundne Selvstyre tilintetgjort; fra nu af var Ir- lund kun repræsenteret gjennem det engelske Parlament, hvor dets Talsmænd selvfølgelig var i Mindretal. IV. Irlands Industrier nedslaas igjen som Følge af Landets Union med England. Unionen med England blev den i Selvstændighedspe- rioden opblomstrede irske Indusiris Død. Naturligvis skulde efter Rigernes Forening Toldgrænsen imellem dem ophæves, men man fandt det dog — maaske med Erfa- ringerne fra Eden-Traktatens Virkninger i Frankrig for øje __ rigtigt at gjenn emføre Ophævelsen trinvis for Ir- lands Vedkommende. Tolden i Irland paa Uldvarer skulde saaledes blive ved at bestaa i 20 Aar efter Unionens Ind- førelse, og den høje Told paa Kalikoer og Musseliner skulde opretholdes til 1808; derefter skulde den gradvis nedsættes, til den naaede 10 Procent af Værdien i 1816 og helt forsvandt i 1821. Tolden paa Bomuldsgarn og Bomuldstvist skulde ligeledes opretholdes til 1808 lor saa at nedsættes gradvis, indtil den ophørte i 1826. Efter den Tid skulde den irske Industri udsættes for den fulde, usvækkede Konkurrence fra Verdens mægtigste, mest ka- pitalstærke og under høj Beskyttelse udviklede Industriland. Virkningen heraf ses af følgende lal: Dublin havde i 1800 91 Uldvæverier med 4,918 Arbejdere, i 1840 12 med 602 Arbejdere; i 1800 30 Uldkæmmerier med 230 Arbej- dere, i 1834 5 med 66 Arbejdere; i 1800 13 Gulvtæppe- fabrikker med 1720 Arbejdere, i 1841 1 med 10 Arbejdere; i 1800 2500 Silkevævere, i 1840 250. Kilkenny havde i 1800 5