Englands Udvikling til industriel og kommerciel Verdensmagt og Irlands NedsynkeniI Fattigdom og Affolkning
To sideløbende Lærdomme til Belysning af Nationernes Udviklingshistorie og den nuværende Krigs Aarsager

66 56 Uldtæppefabrikker med 3000 Arbejdere, i 1822 42 med 925 Arbejdere. I Balbriggan var der i 1799 2000 Kaliko- vævere, i 1841 226. I Grevskabet AVicklow var der i 1800 1000 Flonelsvævere, i 1841 ikke en. I Staden Cork var Nedgangen ganske tilsvarende: i Aaret 1800 var der i denne Stad 6600 Vævere af 6 forskellige Brancher, i 1834 var der kun 478 af dem tilbage. Kun Linnedindustiien i Ulster, der — som før omtalt — havde nydt Aarhundre- ders Værn og Pleje, og som ikke mistede den før 1826, havde faaet Tid til at vokse sig saa stærk, at den kunde undvære al Støtte og kappes med enhver anden Industri i Verden. Altsaa forsvandt med denne Undtagelse Selvstændig- hedstidens irske Industri under Unionen med England knust ved den direkte Berøring med Englands grundfæ- stede Industrivælde — og Fattigdom bredte sig atter med Arbejdsløsheden over Landet. Den, der her vil spørge, hvorfor Irland ikke kunde klare sig lige saa godt som Skotland ved Forening paa lige Fod med England, maa stille sig Forskjellen mellem de to Landes Udvikling for Øje. For det første blev Skotland ikke erobret og under- kuet som Irland; formelt var det endogsaa Skotland, som annekterede England, thi Foreningen skete ved, at den skotske Konge blev Konge i England. Men saa var Skot- land derhos et Land med en gjennem Aarhundreder grund- fæstet national Selvstændighed, gjennemført i alle dets Institutioner, og med nationale Næringsveje, fæstnede i lange Tider og udrustede med fornøden Kapital, saa de vel kunde bestaa i den lige Konkurrence med Englands. Irland derimod havde aldrig været en fuldt grundfæstet Nationalstat, vænnet til faste Forhold under sin egen Konge; Irerne var et intelligent og højt civiliseret, men under Stammehøvdinger delt Folk, der i mere end 500 Aai havde været hærget af fremmede Erobrere, demoialiseiet ved at være berøvet Borgerrettigheder i sit eget Land og frataget enhver selvstændig Næringsdrift og trykket ned i grænseløs Fattigdom og Elendighed. Det vilde have kræ- vet en lang Vækstperiode i nyvunden Selvstændighed, inden dette Folk kunde blive sig selv igjen og vinde normal Modstandskraft — og saa kom Selvstændigheden kun til at vare i 18 Aar. Og dog kunde delte i Aarhundreder mishandlede Folk endnu vokse! Det giver et stærkt Ind-