Englands Udvikling til industriel og kommerciel Verdensmagt og Irlands NedsynkeniI Fattigdom og Affolkning
To sideløbende Lærdomme til Belysning af Nationernes Udviklingshistorie og den nuværende Krigs Aarsager

Forfatter: Jul. Wulff

År: 1915

Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: København

Sider: 72

UDK: 33(09) Wul

DOI: 10.48563/dtu-0000168

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 80 Forrige Næste
velse af Unionen med England — for at kunne komme til at lovgive med Irlands eget Tarv for Øje. I 1833 under O’Connel var deres Feltraab »Repeal« (Ophævelse af Unionen), senere er det blevet »Home Rule« (Selvstyre), men Tanken har altid været den samme, og ikke mindst er det Retten til al bestemme Irlands økonomiske Lov- givning, der har været Maalet. I Nationalligaens Program af 1882 spiller Gjenrejsningen af Landets Næringsveje en fremtrædende Rolle; Parnell erklærede aabent, at en af de første Ting, et selvstændigt irsk Parlament vilde foretage sig, vilde være at vedtage Beskyttelse for Irlands Nærings- veje — Beskyttelse ogsaa mod England, vel at mærke! Joseph Chamberlain har dertil oplyst, al Gladstone var fuldt beredt paa at give Irland denne fulde Ret til at paalægge Beskyttelse, da han i sin Tid fremsatte sin Lov om Indførelse af Home-Rule i Irland. Men der kan heller ikke tænkes nogen mere skrigende Belysning af et for to Lande fælles Toldsystems dobbelt- sidede Virkning — til Fordel for den stærke Part, til Ødelæggelse for den svagere — end den efterstaaende Oversigt over Folkemængdens Bevægelser i England-Wales og i Irland i de 110 Aar fra 1801 til den sidste Folketæl- ling i 1911: Indbyggerantal. Pr. engelsk Kvadratmil England-Wales Irland England-Wales Irland 1801.... 8,<892,536 5,395,456 153 166 1811.... 10,164,256 5,937,<856 175 186 1821.... 12,000,236 6,801,827 206 209 1831.... 13,896 797 7,767,401 239 239 1841.... 15,914,148 8,175,124 273 251 1851.... 17,927,609 6,552,385 308 201 1861.... 20,066,224 5,798,564 344 178 1871.... 22,712,266 5,412,377 390 167 1881.... 25,974,439 5,174,836 446 159 1891.... 29,002,525 4,704,750 498 144 1901.... 32,527,843 4,458,775 558 137 1911.... 36,070,492 4,390,219 618 135 Medens Englands Folketal er langt mere end fordob- let siden 1841, er Irlands i samme Tidsrum altsaa gaaet ned til ubetydelig over Halvdelen (i 1845 var Tallet <3,295,061). Medens Irland i 1801 havde ca. 8V2 Procent tættere Befolkning end England, havde det i 1911 ikke en Fjerdedel (knap 22 Procent) af Englands Folketæthed.