Englands Udvikling til industriel og kommerciel Verdensmagt og Irlands NedsynkeniI Fattigdom og Affolkning
To sideløbende Lærdomme til Belysning af Nationernes Udviklingshistorie og den nuværende Krigs Aarsager

Forfatter: Jul. Wulff

År: 1915

Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: København

Sider: 72

UDK: 33(09) Wul

DOI: 10.48563/dtu-0000168

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 80 Forrige Næste
70 Korntoldens Afskaffelse og berøvede Irland det eneste Gode, som Unionen havde skænket det — den Fordel, det havde beholdt fremfor Udlandet som Englands Leverandør af Korn og andre Landbrugsvarer. Det irske Landbrugs Tilstand var i Forvejen ussel nok. Foruden det foran meddelte nævner vi, hvad Lord Clarendons’ Kommission i 1847 oplyste: at af Irlands 204A Millioner Acres Land var kun 51'/® Millioner Acres under Afgrøder. Og nu kom Udlandets Konkurrence paa det engelske Marked, og den tiltog stadig; i 1852 indførtes der endnu kun 37<Mill. Centner Mel, men i 1862 77s Centner, i 1882 13 Millioner og i 1892 22 Mill. Centner, og Indførse- len er stadig stigende. Hertil svarer saa med sørgelig Konsekvens det irske Landbrugs Nedgang; de 57.5 Mill. Acres Land under Afgrøder var i 1869 gaaet ned til 39/io Mill. Acres, i 1893 til 27/io Mill. Acres, og Nedgangen har fremdeles fortsal sig lige til de allersidste Aar, trods den engelske Regerings velmente og til Dels vellykkede Re- lormer paa det agrariske Omraade. Udlandets Konkur- rence, særlig efter at de voksende oversøiske Tilførsler har bragt Kornpriserne langt ned under det tidligere Ni- veau, har hidtil spottet alle Bestræbelser for at forbedre del irske Landbrugs Forhold; med de lave Kornpriser kan de irske Fæstere ikke udrede deres Afgifter. Og med Land- bruget er den irske Mølleindustri, der før blomstrede i Landet, ligeledes gaaet til Grunde; forgæves har Møllernes Ejere ofret store Summer for at udruste deres Møller med det mest moderne Maskineri — de har maattet flytte deres Virksomheder til Udlandet, særlig Tyskland, og forsyner baade Irland og England med Mel derfra. Befolkningen gaar derfor ogsaa vedvarende ned, skjøndt der nu her- sker forholdsvis rolige Forhold i Landet; den var ved sidste Folketælling i 1911 naaet ned til 42/s Mill. Menne- sker — ubetydeligt over Halvdelen af Folketallet i 1845! De irske Næringsveje, der saa længe har været under- trykte ved voldelig Tvang og Ulighed, ødelægges nu yderligere ved at tvinges til al arbejde under Ligheds vil- li aar — med et i Udvikling aldeles overmægtigt Land og med billigt producerende oversøiske Kornlande. Blandt Irlænderne hersker der ingen Tvivl om Aar- sagerne til Øens fremdeles fortsatle Tilbagegang; de irske nationale Partier har derfor atter og atter krævet Ophæ-