Englands Udvikling til industriel og kommerciel Verdensmagt og Irlands NedsynkeniI Fattigdom og Affolkning
To sideløbende Lærdomme til Belysning af Nationernes Udviklingshistorie og den nuværende Krigs Aarsager

69 Opstande hærgede da Landet, og medens de undertryktes med ubarmhjærtig Strænghed, syntes Irerne omsider at tabe Modet; i store Skarer begyndte de nu at forlade deres Hjem, og det under de frygteligste Forhold paa Datidens Sejlskibe. En officiel Beretning oplyser saaledes, at al 89,783 Personer, der udvandrede, til Kanada i 1847, døde 6100 paa Rejsen, 4100 ved Ankomsten, 5200 paa Hospita- ler i Kanada og 1900 i de Byer, der var deres Bestemmel- sessteder! Paa denne Maade gik Irlands Folketal, der i 1845 var naaet sit Højdepunkt, 873 Millioner, allerede i 1851 ned til 6V2 Millioner. V. Frihandelens Gjennemførelse i England fuldender Irlands Ødelæggelse. Og del skulde ikke blive derved. Kartoffelpesten var dog en forbigaaende Plage, hvor rædselsfuldt den end vir- kede, men i 1846 skete der i England noget, der havde varig Virkning paa Irland — det var den mod det en- gelske Landbrug rettede »store Frihandelsreform«: Korn- toldens Afskaffelse. Allerede under Hungersnødperioderne havde Frihandelslærens Theorie? virket til stor Skade for Irland, idet de ikke tillod, at man kom Beboerne til Hjælp paa virksom Maade. Richard Cobden, der skildrede Nøden, vidste intet andet Raad mod den end Udvandring. Han bekæmpede endogsaa Oprettelsen af et Fattigvæsen, som Øen hidtil manglede; men en Lov herom vedtoges dog i 1838, hvorefter der skulde opføres Fattighuse for 70—80,000 Mennesker. Under Kartoffelpesten havde Ro- bert Peel ladet opkjøbe store Forraad af Majs, som han lod uddele til lav Pris til den sultende Befolkning; men da Peel faldt i 1846, standsede hans Efterfølger Russell denne fornuftige Foranstaltning, fordi de herskende Theo- rier ikke tillod at gribe ind »de prisregulerende Love om Tilbud og Efterspørgsel«. Der maatte overhovedet ikke ske noget Indgreb i »Handelens sædvanlige Funktioner« -- derfor maatte de arbejdsløse Irer ikke en Gang be- skjæftiges produktivt (med Arbejde, der kom Samfundet Lil Nytte); man satte dem til at anlægge Veje, der ikke førte nogetsteds hen, o. lign., fordi man derved ikke kon- kurrerede med nogen Næringsvirksomhed! Men nu kom