Ny Kunstbog
Eller Den Lille Chemiker

13 53. At gjore Elfenbeenssager, der ere gul- nede, Hvide. Man lægger Affe af Piletræ i meget flarp Lnud af Viinstokaffe, og lader Elfenbenet opblodes deri. I denne Lund koger man det gulnede Elfenbeen til det bliver Hvidt og smukt. Elfeubeens Knivffaste kan man lægge uuder Suec til de blive Hvide. 54. At vadste Kattuner, faa Farverne ikke falme, men blive som nye. For Hver Alen Kattun flanes 7 Potter Bioudvand og 4 Pægle Hvedeflid i en Kobberkjedel; det omrores bestandig indtil det kommer i Kog. Kattunet, som forhen er opblodt i Vand, kommes i en Kjedel, der holdes i lindt Kog i en halv Time. I denne Suppe slaaes mi for hver Alen Kattun to Qvintin god tydfl Sæbe, som forst oplofts i noget af Suppen. Alt omrores vel og koges ved lind Hede omtrent '/, Time. Til Slutning flaner man det Hele i en Dadffeballie, eller et Kar for at afkjole det, hvorpaa Toiet forsigtig vadffes paa sædvanlig Mande, dog med den Forffjel at ikke Sæbe benyt- tes. Skal Toiet bleges, vendes det faa at den farvede Side kommer nedad og Vrangen udsættes for Solens eller Luftens Virkning. Toiet udspændes vel og fugtes med Vand, faa ofte det begynder at torres. 55. At vadske Toier med svage Couleurer, faa at Farverne bibeholdes. Man tager Qvikfolv for 4 ß, samt Tragakant Gummi og russisk Sæbe for ligesaa meget. Sæben stjæres itu og Gummien stodes. Alt slaaes paa en Flaske med 1 Pot So- vand, sættes paa en varm Kakkelovn og rystes vel to a tre Gauge daglig. Deraf vispes nu i andet Vaud saameget, at det vel skummer, hvorefter man vadsker paa sædvanlig Viis. Vandet maa ei være for varmt og det Vadffede udskylles godt tilstvst.