Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

177 EN GEOLOGISK UDFLUGT I SKÅANE. 178 delt Bjergart. Vi ville allerede ved første Oie- kast, uden at anstille nogen nærmere Undersøgelse, ansee det for sandsynligt, at disse Lag og Klumper bestaa af et og samme Stof, thi hvor et af Lagene standser, see vi det ofte fortsat af Klum- per, som stundom ligge saa nær ved hinanden, at de kunne danne et næsten sammenhæn- gende mindre Lag. Ved Betragtningen af en saadan Skifervæg faar man derfor det Indtryk, at det har været afhængigt af Materialets Mængde, om der har dannet sig sammenhængende Lag- eller kun enkelte, mere eller mindre isolerede Klumper; naar det paagjældende Stof har været tilstede i rigelig- Mængde, har det dannet Lag, i modsat Tilfælde kun Klumper. Formen af disse sidste er ofte mærkværdigt regelbunden, idet de sædvanligvis ere noget fladtrykt kugleformige eller lindseformige med den største Axe i Lagets Ret- ning. Noget Tilsvarende til disse Klumper have vi i de smaa Kalkkonglomerater, som forekomme i mange Slags Ler, men Klumperne i Allunskiferne ere altid af en langt betyde- ligere Størrelse. Vi lægge endvidere Mærke til, at saavel Klumperne som de omtalte Lag ligge i flere forskjellige Høider mellem Skiferlagene, og at de først- nævnte hist og her ligge spredte uden nogen Orden. Naar vi sønderslaa en saa- dan Klump eller et Stykke af de tilsvarende Lag, see vi, at de indvendigt ere sorte, at de let lade sig ridse med en Kniv, og at de bruse stærkt, naar vi dryppe en Draabe af en Syre derpaa. Det ligger derfor nær at antage, at det er en Slags Kalksten, og denne har endvidere den Egenskab, at den, naar den udsættes for et stærkt Slag eller en kraftig Gnidning, udvikler en ubehagelig- Lugt, der, ligesom den mørke Farve, hidrører fra de organiske Stoffer, som indeholdes deri, og har givet Anledning til Be- nævnelsen » Stinkes ten «. I Lagene er denne i Regelen fintkornet og tæt, men i Klumperne undertiden krystalliseret i langstrakte, fra Midt- punktet ud imod Overfladen rettede Krystaller. Slaa vi nogle Stinkestens-Klumper eller Brud- stykker af et saadant Lag itu, ville vi ikke længere undre os over Kalkens mørke Farve og Rigdom paa organiske Stoffer, thi vi finde dem Fig. 2. En Trilobit (Ole- nus truncatus) fra det store Skiferbrud ved Andrarum. Naturlig Storrelse. (Efter Angelin.) Eig. 3. Agnostus glandiformis, en Trilobit fra An- drarum-Kalken. Naturlig Stor- relse. (Efter Angelin.) ofte aldeles overfyldte af besynderligt formede Skalfragmenter — sjeldnere hele Skaller — af nogle høist eiendommelige Dyreformer. Disse Dyr, der ikke have en eneste Repræsentant i Nutidens Dyreverden, hørte til Krebsdyrenes Klasse og kaldes »Trilobiter« (Fig. 2) paa Grund af, at Kroppen ved tvende Længdelurer ofte er lige- som delt i tre Dele eller »Lobi«. Paa nogle Steder bestaar Stinkestenen saa godt som ude- lukkende af disse Dyrs Skaller, og vi behøve ikke at lede længe i Ski- feren, førend vi ogsaa i denne ville træfle dem i stor Mængde. Naar da Arbeiderne bemærke, at vi søge, komme de selv eller deres Børn hur- tigt til for at tilbyde os hele Exem- plarer af den almindeligste Art (Ole- nus truncatus, Fig. 2), som blandt disse Folk gaar under Navnet »Flyndere«. Blandede mellem disse eller andre nærstaaende Arter af samme Slægt, som lindes i det store Brud, fore- kommer en anden Forstening-, som ved første -Øiekast synes at være et fra hine høist afvigende Dyr, og som bestaar af runde Skaller eller Aftryk af saadanne, noget mindre end en Ært. synede med en bestemt Skulptur, og ved nærmere Undersøgelse ville vi kunne skjelne mellem to forskjellige Former, ja — hvis Lykken er med os — ville vi endog kunne finde dem begge sammenhængende, forbundne ved to Led. Denne Form er, trods sit afvigende Udseende, ligeledes en Trilobit, der tilhorer Slægten Agnostus, af hvilken en Art er afbildet i Søge vi nu paa andre Steder i Allunskiferen, saa- vel i det store Brud som i det gamle ved Foden af Klockstapels - Bakken, ville vi finde flere andre Trilobit- Arter, som minde en Del om Olenus, saaledes som den i Fig. 4 fremstillede Sphær- ophthalmus, samt de smaa inuslingeformede, ovale Skal- ler af nogle andre, ikkun liniestore Krebsdyr, de saakaldte »Ostrakoder«, ligesom af de større »B r a c h i o n o p o d e r« (»Ann- føddede«). De Arter, som forekomme ved An- drarum, ere dog kun temmelig- smaa i Sammen- ligning’ med dem, der findes mange andre Steder. De ere for- hosstaaende Fig. 3*). Fig. alatus, en Trilobit fra La- gene ved Foden af Klock- stapels-Bakken ved Andra- rum. Naturlig Størrelse. (Efter Angelin.) 4. Sphærophthalmus *) Medens man hos Olenus kan skjelne mellem et Hovedskjold, den af mange Led bestaaende Krop og et Haleskjold, ere det første og det sidste næsten ganske ens hos Agnostus, og dennes Krop bestaar kun af to Led. 12