Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

181 EN GEOLOGISK UDFLUGT I SKAANE. 182 Kan man tænke sig, at det kunde hidrøre fra, at de enkelte Brud ligge fjernede noget fra hver- andre, og at derfor forskjellige Dyrearter have optraadt paa forskjellige Steder. At dette ikke kan være den rette Forklaring, indsees snart, thi i det store Skiferbrud findes der lige oven over Laget, i hvilket Olenus forekommer, et andet Lag, som indeholder de samme Forsteninger, der findes i det gamle Brud. Vi kunne følge dette Lag Skridt for Skridt fra det første Brud til det andet og see, at det hele Veien indeholder de samme Forsteninger. Men vi behøve ikke at lede høit over eller langt under dette Lag for at finde, at de enkelte Forsteningers lodrette Udstrækning er høist ubetydelig, d. v. s., at det Lag-, som indeholder de samme Forsteninger, kun har en ringe Mægtighed (Tykkelse), men at det derimod i liorizontal Retning kan have saa stor en Udstrækning det skal være. Vi komme saa- ledes til det Resultat, at de forskj el lige For- steninger ere (enten hver for sig eller gruppevis) indskrænkede til visse, be- stemte Lag. Efter at vi have udfundet dette, gjælder det at bestemme den relative Beliggenhed af disse forsteningsførende Lag, og vi bemærke da først, at Skifer- og Kalklagene ikke ere al- deles horizontale, men skraane fra det store Brud nedad, mod Klockstapels-Bakken (see Profilen i Fig. 1), hvorved de ældre Lag i det førstnævnte Brud, strække sig ind under dem, som danne det gamle Brud, og disse sidste strække sig atter ind. under Lagene i Klockstapelsbakken. Da de underst liggende Lag selvfølgelig- ere afsatte først, ere de altsaa at betragte som de ældste, og de i dem indesluttede Forsteninger maa derfor skrive sig fra en tidligere Tid. end de i de andre Lag. Men vi have endnu ældre Lag at undersøge. Ved Foden af dette store Brud, ved Mundingen af en Tunnel, der er bleven brudt igjennem Klippen — det saakaldte »Puslingehul« —, findes der et Kalklag, som har større Mægtighed og1 lysere Farve end Stinkestens-Laget. Allerede Linné omtaler dette Kalklag som et fra sidst- nævnte vel adskilt Lag, der er ældre end Skiferen i dette Brud. Det benyttes til Kalkbrænding og- er meget rigt paa Forsteninger, især paa Trilo- biter, der ere væsenligt forskjellige fra dem, vi have lært at kjende i den oven over liggende Allunskifer, og for de flestes Vedkommende be- tydeligt større. Ingen af Arterne er fælles for begge Dannelser, og1 af Slægter er Agnostus den eneste, der er repræsenteret i begge Lag; den største Art af denne Slægt forekommer i Kalken (der af Geologerne kaldes Andrarum-Kalk) og er afbildet i naturlig Størrelse i Fig. 3. Af de øvrige der forekommende Trilobiter ville vi kun nævne den for sin kæmpemæssige Størrelse be- kjendte Slægt Paradoxides (Fig. 5). Det hører til de store Sjeldenheder at finde fuldstændige Exemplarer af disse Dyr, men Brudstykker fore- komme i temmelig betydeligt Antal. Foruden en Mængde andre Trilobitformer træffe vi ogsaa her nogle smaa Brachionopoder (Fig. 6) og en Del kegleformige Skaller af nogle Blød- dyr, de saakaldte Vingesnegle eller Pteropoder. Efterat vi have foretaget rige Indsamlinger af Andrarum - Kalkens „ Forsteninger, gaa vi videre, forbi sagittaiis. En »Kalkklippen« (en lille Bakke, hvor fra^Andrar^m- den samme Kalk ligeledes brydes) Y®“^- hen imod den høiere oppe ved Aaen side. Forstørret, liggende »Forsemølle«. Paa Veien (1'j{tcISon"iais' dertil træffe vi et Par Steder, dels ved selve Aaen, dels ved en lille Bæk, der flyder i den, en Allunskifer, der tilsyneladende er ganske den samme som den, vi nys have forladt. Men samle vi Forsteningerne i den, finde vi blot saa- danne, som minde om dem fra Andrarum-Kalken, om det end er andre Arter, og ere vi heldige, kunne vi maaskee ved den lille Bæk finde Frag- menter af en gigantisk Paradoxides - Art, hvis Hoved hos nogle Individer kan have en Længde af omtrent ét Kvarter, saa at det fuldstændige Dyr utvivlsomt maa have været mindst én Fod langt. Den Omstændighed, at Allunskiferen her indeholder ganske andre Forsteninger, end der fandtes paa det Sted, hvor vi før undersøgte den, bringer os til at undersøge dens Leie noget nærmere, og vi opdage da, at hvor ubetydelig Lagets Hældning end er, saa er den dog til- strækkelig stærk til, at denne Allunskifer maa strække sig hen under Andrarum-Kalken. For at komme til fuld Vished ang-aaende dette Punkt, maa vi imidlertid vende tilbage til »Kalkklippen«, hvor vi faa Syn for Sagen, idet vi bemærke, at Allunskiferen træder frem for Dagens Lys under Kalklaget paa nogle Steder, hvor dette er blevet gjennembrudt. Her træffe vi endvidere Levninger af visse Organismer, som vi ikke tidligere have fundet paa vor Exkursion, nemlig smaa kors- eller stjerneformige Naale med traadfine Grene; man har tydet disse Dannelser som »Spicula« af Svampe*). Vi ville nu, uden at opholde os underveis for at foretage en eller anden Undersøgelse, gaa *) I en senere Afhandling om Vaskesvampen vil der blive meddelt nærmere Oplysning om disse Spicula. 12*