Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

207 OM LIVET PAA HAVETS BUND. 208 efter al Sandsynlighed har været Tilfældet med Kridt,-Periodens Have. I det Hele taget har man fundet, at, naar man undtager de allerstørste Fig. i. Bhizocrinus LoJ'otensis. Dybder, stiller Havbundens Beskaffenhed i Al- mindelighed ikke Vanskeligheder i Veien for Til- stedeværelsen af Dyreliv, men muliggjør end- ogsaa en vidtstrakt Udbredelse af saadanne høiere staaende Arter, som ere nær beslægtede med de for det lavere Vand charakteristiske Former. Det fremgaar saaledes heraf, at Uligheder i ydre For- hold, som f. Ex. et umaadeligt Tryk, fuldstændigt Mørke og Forskelligheder i Vandets kemiske og fysiske Beskaffenhed samt i Mængden af de deri tilstedeværende Luftarter, ikke synes at udøve nogen synderlig Indflydelse paa Dyrelivet. Uagtet Dyreverdenen, hvad de høiere staaende Former angaar, kun er temmelig sparsomt repræ- senteret paa de store Dybder, er der dog ad- skillige Dybvandsarter, som have en meget vidt- strakt Udbredningskreds, og nogle, som endog synes at forekomme overalt, hvor Havet har til- strækkelig Dybde. Havbundens Dybde-Fauna ud- mærker sig ved en paafaldende Ensartethed paa de forskjellige Steder, og ihvorvel den omfatter Former af alle de vigtigste hvirvelløse Havdyr- Grupper, forekomme disse dog i et temmelig be- stemt Forhold til hverandre. Bløddyrene, Krebs- dyrene og Ormene optræde kun sparsomt, medens Echinodermer og Svampe træffes i Overflødighed. De Slægter, som ere eiendommelige for Dybvands- faunaen, og som ere nærmest beslægtede med nu uddøde Typer, have en vid Udbredelse, som f. Ex. Svampene med sexstraalede Kiselnaale (Hexac- tinelLidæ, Fig. 2), de langstilkede Crinoideer (som lUtizocriuus, Fig. 1) og andre »Sølilier« samt visse Søpindsvin (Søburrer), blandt hvilke fornemmelig de, der ere forsynede med et bevægeligt Skal- pantser (f. Ex. Slægten Calveria, Fig. 3) istedeti'or med en Skal af indbyrdes ubevægeligt forbundne Plader. I det Hele taget forekomme de mere talrigt, ere større og mere fuldstændigt udviklede i det sydlige Ishav end i Atlanterhavet og det stille Ocean. I mange Tilfælde er imidlertid den nævnte Ensartethed ikke indskrænket alene til Familier eller til Slægter, thi endogsaa samme Arter af Søpindsvin, Crinoideer og Snegle ere fælles for den europæiske og amerikanske Side af det nordlige Atlanterhav, ja for enkelte Arters Vedkom- mende endog tillige for dette Oceans sydlige Dele. Visse Arter frembyde ikke saa megen Lighed med Lavvands-Arter som med Former fra tidligere Jordperioder, og navnlig stemme de langt mere overens med Kridt-Formationens Fossiler end med hvilke som helst nu levende Typer. Nogle af dem tilhøre i Virkeligheden Dyregrupper, som man havde anseet for uddøde i Slutningen af den meso- zoiske Periode, men Antallet af disse »gjenop- standne« Former, der hidtil ere bragte i Viden- skabens Eie gjennem Dybvands-Undersøgelserne, er dog langt ringere, end man havde ventet. Levninger af Radiolarier træffes i alle Dyb- vands-Afleiringer, og Mængden af dem staar som