Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

Forfatter: JONAS COLLIN

År: 1882

Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 1268

UDK: 19, 5 (04)

MED 545 AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 652 Forrige Næste
211 OM LIVET PAA HAVETS BUND. 212 meter mellem »Krandsen« af de udspærrede Ten- takler blev saaledes optaget i den nordlige Del af det stille Ocean fra en Dybde af 2,900 Favne. Af Coelenteraterne forekomme Koraller kun spar- somt i meget dybt Vand, om end en og samme Ärt er udbredt over alle Dybder fra 30 til 2000 Favne. Visse Former af Sølilier gaa ligeledes ned til meget betydelige Dybder, og af Slægten Umbellularia (Fig. 4) træffes der paa de største Dybder 2 å 3 indbyrdes nærstaaende- Arter. Blandt Echinodermerne (»Pighudene») ud- gjore Slangestjernerne det overveiende Antal i Dybvandsfaunaen; nogle Arter af disse leve paa de aller største Dybder, medens Søstjernerne^i Almindelighed ere talrigest udbredte paa middel- Familie, de saakaldte Apiocrmideer. Søpølserne eller Holothurierne ere ligesom Slangestjernerne almindeligt udbredte lige ned til de største Dybder. Orme forekomme kun sparsomt paa dybt Vand, ihvorvel de paa et Par af de hidtil undersøgte Lokaliteter synes at være de eneste levende Væsener paa den røde Lerbund, hvor de danne sig rør- formige Boliger af en eiendommelig sandet Masse, som i ringe Mængde forekommer i Leret. En vigtig Del af Dybvandsfaunaen udgjøres af en Mængde Krebsdyr af forskjellige Ordener. Af Cirripedeme eller Trevlefødderne ere Lang- halsene meget almindelige, og af Decapoderne er det navnlig de langhalede, reielignende Former, der ere udbredte, medens de korthalede (Krabberne) Fig. 3. Calveria Hystrix, et Søpindsvin med bøjelig Skal. 2/3 af den naturlige Størrelse. dybe Steder af Havet. Søburrerne eller Søpind- svinene forekomme i Mængde og frembyde en ikke ringe Interesse i palæontologisk Henseende som Følge af deres nære Slægtskab med fossile Arter fra de senere mesozoiske Lag. De stilkede Crinoideer, de saakaldte Sopalmer eller Stilk- stjerner, ere dog af endnu større Interesse, men hidtil kjendes der kun faa Arter af disse Dyb- vandsformer. De største af dem tilhøre Penta- crinideerne (Fig. 5), en Familie, som navnlig var stærkt repræsenteret i Lias-Formationen. I Regelen findes de dog ikke paa de største Dybder saa- ledes som Tilfældet er med Riiizocrinus (Fig. 1) og to beslægtede Former, der maa betragtes som de sidste overlevende Arter af en stor og vigtig næsten udelukkende tilhøre de mindre Dybder. Bløddyrene ere ikke stærkt repræsenterede i Dyb- vandsfaunaen, men nogle Arter, der for største Delen ere smaa og af et forkrympet Udseende, findes dog vidt, om end sparsomt, udbredte. Hvad Fiskene angaar, da synes de at forekomme over- alt, men temmelig enkeltvis, nær ved Havbunden, thi næsten hver Gang »Challengers« Bundskraber toges op, indeholdt den en eller flere Fiske. Den store Forskjel mellem Faunaerne i de »varme« og »kolde« Egne af det nordlige Atlanter- hav dannor en høist eiendommelig Side af Spørgs- maalet om Dyrelivets Udbredning paa Havbunden. Vi have allerede ovenfor omtalt, at et af de Re- sultater, der opnaaedes ved »Lightnings« Expe-