Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

213 OM LIVET PAA HAVETS BUND. 214 dition, var Opdagelsen af tvende, fra hinanden skarpt adskilte Undervands-Klimater paa samme Dybde og indenfor faa Miles Omkreds i den Del af det nordlige Atlanterhav, som ligger mellem Skotlands Nordkyst og Færoerne. Den »kolde Zones« Bundtemperatur er gjennemsnitlig- lidt under Ferskvandets Frysepunkt (0°) eller nu og da 1,5° lavere end dette. Denne ringe Varme- grad fremkaldes direkte af en kold Vandstrøm, der fra det nordlige Ishav lober ind i Nordsoen. En stærk Strøm løber Syd om Spitsbergen og bidrager ligeledes betydeligt til at afkjøle Nord- søens Vand, idet en Del af Strømmen skyder sig ind imellem Færøerne og det nordlige Skotland; det er denne Strøm, der særligt var Gjenstand for baade »Lightnings« og »Porcupines« Under- søgelser. Ved den vestlige Munding af Kanalen mellem Færø-Bankerne og Hebriderne følger Is- havs-Strømmen den Skraaning, som danner den østlige Grændse for det store nordlige Atlanter- havs-Bækken. Her moder den lignende Strømme, som komme langs Islands og Grønlands østlige Kyster, og' i Forening med disse udgyder den sig over de dybeste Dele af det nordatlantiske Bækken, hvor den møder en tilsvarende Strøm, der kommer fra det sydlige Ishav, og som i høi Grad bidrager til at sænke Atlanterhavets Temperatur; men denne synker dog aldrig saa lavt som i den kolde Del af Færo-Kanalen. Som Følge af, at de arktiske Forhold saaledes forplante sig over de større Dybder af hele det nordlige Atlanterhav, er et stort Antal af den kolde Zones Beboere fælles for alle Dybder lige fra Rockall mod Syd til Portugals Kyst. Men foruden disse vidt udbredte Former eier Færø-Kanalens Fauna ogsaa andre (saaledes store Krustaceer og Hav-Edderkopper [Pycnogonider, Fig\ 6], forskjellige Søstjerner o. fl.), som ikke alene i Almindelighed charakterisere de koldere Strøg, men særligt det arktiske Hav- omraade, som omfatter Spitsbergens, Grønlands og Lofotens Farvande. I den »varme Zone« og overalt, hvor Bunden er bedækket med Globigerina-Dynd, ere de kalk- agtige Foraminiferer fremherskende, og mange af de almindelige Typer optræde i usædvanligt store Exemplarer, betydeligt større end de tidligere kjendte Former fra de tempererede Regioner. Skallerne hos visse Cristellarier ere bedækkede med Sand, som holdes sammen af et kalkholdigt Kit, men foruden disse Arter findes der ogsaa virkelige Sandformer. Disse sidste, hos hvilke Kalkskallen erstattes af en Beklædning, der er dannet af sammenkittede Sandkorn, ere saa godt som de eneste Foraminiferer, der forekomme i den kolde Zone, hvor Bunden kun bestaar af Sand og Smaasten. Saadanne Sandformer træffes ganske vist i stor Mængde paa visse Lokaliteter, men deres geografiske Udbredningskreds er ikke stor. De almindelige Arter have perleradfomiige Rør af noget over én Tommes Længde og 1/e Tom- mes Gjennemsnit (Botellind); Arterne af Slæg- ten Lituola udmærke sig ved en usædvanlig Stør- relse af Kamrene. Med Undtagelse af slige Sand- former optræde Foraminifererne i den kolde Zone hverken i stort Artsantal eller i en ^betydelig Fig 4. Umbellttlaria Grønlandica. Naturlig Størrelse. Mængde af Individer, og i Sammenligning med de uhyre Masser af Foraminiferer, der forekomme i den varme Zone, er deres Antal paafaldende ringe. Af Svampe findes der paa den »varme Bund« adskillige ret charakteristiske Former. De fleste af dem have et af Kiselnaale bestaaende Skelet og1 tilhøre Gruppen Hexactinellidæ, der ud- mærker sig- ved sexstraalede Naale (Fig. 2). Deres »spiculæ« bestaa af en kortere eller længere 14*