Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

223 OM PLANTERNES HAAR. 224 ikke mindre end 4,675,770, og døt. uagtet der i Amerika selv forbrugtes særdeles betydelige Kvantiteter deraf. Den nævnte Egn er ikke den eneste Bomuld frembringende paa Jorden; i Ostin- dien anslog man i 187OBomuldshøsten til 1,676,000 Baller; fra Brasilien, Vestindien, Kina, Ægypten, Australien, Capkolonien og flere andre Lande komme fremdeles større eller mindre Bifloder til den store Boinuldsflod, som strømmer til Europas, navnlig Englands, Fabrikkor. Ja endog i vor egen Verdensdels sydlige Lande (Tyrkiet, Græken- land, Italien og Spanien) faar Boinuldsavlen Aar for Aar større Betydning. Ålene i Englands Bomuldsspinderier sættes mere end 20 Millioner JTene i Bevægelse af Dampkraften, og' man har regnet ud, at disse aarligt spinde en Traad, som er mere end en og halvtredsindstyve Gange længere end Afstanden mellem Jorden og Solen! Over 4 Millioner Mennesker have i England, deres Ud- komme af Bomuldsindustrien, og saa hurtigt har denne Erhvervsgren udviklet sig, at den bekjendte, engelske Forfatter Bulwer lader en af sine Roman- helte spaa, at »hole Verden snart bliver en for- træffelig Bomuldsfabrik«. — Hvorpaa grunder nu denne storartede Industri sig? Svaret lyder ganske simpelt: Paa Plantehaar, paa de fine Haar, som beklæde Bomuldsplantens Frø. Det er imidlertid ikke vor Hensigt lier at give én Fremstilling af den Nytte, som Mennesket i en eller anden Henseende kan drage af Plante- haarene, men vi kunne i Stedet derfor ønske at paapege Et og- Andet, som kan lade os indsee, at Haarene ikke ere uden Betydning for Planterne selv, men netop af største Nytte. Dog maa vi først særlig behandle det Spørgsmaal: Hvad er et Plantehaar eller, med andre Ord, hvilke Plante- dele fortjene denne Betegnelse? Plantens Overflade er beklædt med en tynd Hinde, den saakaldte Overhud, som ikke sjeldent kan afløses fra de indenfor værendo Dele. Denne Overhud er sammensat af mere eller mindre tavleformigt fladtrykte »Celler«, der slutte tæt til hverandre. Forlænger nu en af Overhudens Celler sig udad, opstaar der strax et Haar, og det et af den siinpleste Slags. Ofte bliver en saadan udad forlænget Celle grenet, eller den deler sig i jævnsides eller oven paa hverandre liggende Celler af forskj ellig Størrelse og Form. Vi have ogsaa i dette Tilfælde Haar for os, skjondt af en mere sammensat Bygning. Ofte er det imid- lertid ikke én eneste Overhudscelle, som udvikler sig udad, men det kan være, at to eller flere ved Siden af hverandre liggende forene sig om at frembringe et kortere eller længere, finere eller grovere fra Plantens Overflade fremspringende Or- gan, og vi henregne da ogsaa dette til Haarene. Betragte vi det nys Udviklede, ville- vi let indsee, at man kan betegne Planternes Haar som Overhudsdannelser bestaaende af en eller flere Celler, der forøvrigt kunne have en yderst for- skj ellig Anordning. Naar vi med et Forstørrelses- glas iagttage Haarene paa forskjellige Plantearter eller paa forskjellige Dele af samme Plante, kunne vi ogsaa finde en næsten utrolig Formrigdom; snart optræde de med en smuk, regelmæssig- Skikkelse, snart med en besynderlig og fantastisk. Allerede den blotte Beskuelse heraf kunde give os rigt Stof til Overvejelse, men i Stedet for at fordybe os heri, henvise vi Læseren til vore med- følgende Afbildninger (Fig. 1), hvorved dog- er at bemærke, at disses Antal snarest burde have været Hundreder, for at man skulde kunne faa et klart Begreb om den Lunefuldhed, hvormed Na- turen har dannet denne Masse forskjellige Former. Særligt maa vi altsaa lægge Mærke til, at Ilaarene sidde fast i Overhuden. Heri ligger der en bestemt Forskjel fra alle saadanne Dan- nelser, som udgaa fra og hænge sammen med de dybere liggende Lag- i Planten. Tænke vi os nu et Haar, som er dannet af en større Mængde Celler, og tænke vi os fremdeles, at disse Cel- lers Vægge ere bievne træagtige eller paa en eller anden Maade have opnaaet en større Fast- hed, er det let at indsee, at et saadant er, hvad vi i daglig tale kalde en »Børste«, og tænke vi os Borsten grovere og stivere med stikkende Spids, have vi »Barktorne« for os. Men, — i saa Fald skulde jo Himbærbuskens og Brombærrankens Torne være en Slags Haar; dette strider jo ganske vist imod, den daglige .Tales og Sprogbrugens Op- fattelsesmaade, men er ikke desto mindre rigtigt; at forsøge paa at drage Grændserne imellem Haar, Børster og Torne er fuldstændigt spildt Umage. Selv de stærkeste Barktorne sidde blot fæstede i Overhuden og løses derfor let fra deres Til- hæftningspunkter, hvorved de frembyde en bestemt Forskjel fra de stikkende Vaaben, hvormed f. Ex. Slaaen og Tjørn ere væbnede. Disse, de saa- kaldte Vedtorne eller Grentorne, udgaa nemlig Ira selve Vedet og- ere ikke Andet end omdannede, uudviklede Grene. Ogsaa Blado kunne stundom omdannes til lorne, hvilket Berberisbusken giver os et let tilgængeligt Exempel paa. Mellem- former mellem virkelige Haar og Torne kunne paa en vis Maade Rosens og Stikkelsbærbuskens stikkende Organer siges at være, idet her de lige under Overhuden liggende Barkpartier ogsaa gaa med til Dannelsen af dem, men de henføres i Almindelighed alligevel til Haarene. Vi have allerede antydet Plantehaarenes store Foranderlighed i Henseende til Form, Bygning, Længde og’ Fasthed, og ikke mindre betydelige