Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

221 OM PLANTERNES HAAR. 222 noget mere, uagtet Bunden bestod af den samme Slags Globigerina-Dynd, som der paa nordligere beliggende Steder var bleven optaget fra en Dybde af kun 500 Favne med en Bundtemperatur, der var 5,5° høiere. Havets Bund eller Opholdsstedet for dets Dyreverden er saaledes kun varm (det vil sige 4- 4,4° eller derover), hvor Dybden ikke over- stiger 800 Favne, og det er kun for saa vidt, at Benævnelsen »den varme Zone« er korrekt. Saaledes er Forholdet udenfor Færøerne, hvilket gjør Modsætningen mellem den varme og den kolde Zone saa iøinefaldende paa denne Lokalitet. Ogsaa for Geologerne har denne Modsætning stor Interesse, thi det er derved blevet godtgjort, at der samtidigt og paa samme Dybde kan dannes to tydeligt adskilte Afleiringer, der kun ligge i ganske ringe Afstand fra hverandre og som begge bedække store Arealer af Havbunden, men ere forskjellige saavel i Henseende til deres minera- logiske Beskaffenhed som hvad Charakteren af deres Faunaer angaar. Dersom disse Afleiringer laa paa tørt Land, vilde man finde det ene som en grovkornet Sandsten, der indeholdt Brudstykker af ældre Bjergarter og en Fauna af arktisk Charakter. Den anden Afleiring vilde have en kalkagtig Beskaffenhed, omtrent som Kridtet, og indeholde Levninger af et stort Antal Dyr, der i enhver Henseende afvege fra Sandstens - For- steningerne, og af hvilke mange snarere maatte henføres til en tempereret end til en arktisk Fauna. Man har fundet, at Forskjellen mellem disse beror paa Ulighed i Bundtemperaturen i de Dele af Havet, hvor de to Afleiringer ere dannede, og man har deraf draget den Slutning, at lignende Aarsager, det vil sige Klimat-Forskjelligheder som Følge af dybe Havstrømme, ogsaa skulde have fremkaldt de besynderlige Modsætninger mellem Faunaerne paa de forskjellige Omraader af et og samme geologiske Lag. Baade Palæontologer og Geologer ere for Tiden ivrigt sysselsatte med Løsningen af dette Problem. (Oversat af Red.) OM PLANTERNES HAAR. AF TH. M. FRIES. Man hører ofte Bebreidelser rettes mod Natur- forskerne for den Iver, hvormed de hengive sig til Undersøgelser over de ubetydeligste Gjenstande, og det skjøndt de selv, lige saa vel som enhver Anden, have vanskeligt ved at angive, hvilken direkte Nytte, der deraf kan vindes. Vi ansee det for overflødigt at undersøge, hvor vidt slige Bebreidelser ere befoiede eller ikke, og i Stedet derfor ville vi begynde en Skildring af nogle ubetydelige Planteorganer, nemlig de paa Stængler, Blade o. s. v. siddende Haar, som de Fleste vel knap skjænke en flygtig Opmærksomhed, i den Tro, at de savne al Interesse. Men hvad Betyd- ning har det vel ogsaa, om et Blad er glat, fint- haaret eller ganske uldent? Skulle vi ikke snarere betragte alt det Arbeide, som talrige Botanikere have anvendt paa Undersøgelser af saa ubetyde- lige Dannelser, som spildt Uleilighed, unyttigt offret paa det, de Gamle kaldte »vana curiositas«, en tom Nysgjerrighed? Og at skrive en Afhand- ling om Planternes Haar, er det ikke at »koge Suppe paa en Pølsepind«? Nu kan jo Læseren selv domme. — Men først efter at have læst Afhandlingen! Vi ville strax fra Begyndelsen bemærke, at der findes Plantehaar, som, selv om de veies paa Egennyttens og Vindesygens Vægtskaal, besidde en paaagtelsesværdig Tyngde. Der findes et en- gelsk, vel ikke gammelt, men dog meget træffende Ordsprog1: »Bomuld er en Konge« (cotton is king), og i Sandhed, er der Noget, som bør kaldes In- dustriens Konge eller Dronning, er det vel denne Vare, som sysselsætter og1 føder Millioner af Ar- beidere. Hvert Aar synes dette Stofs Magt at blive større; i 1748 udførtes der fra de nord- amerikanske Sydstater kun 7 Baller, men i 1860