Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

219 OM LIVET PAA HAVETS BUND. 220 Forsteninger, der findes i alle Museer, og’ dværg- agtige Repræsentanter af samme Type forekomme fossile i Kridtet, saa at Sars’s Opdagelse af den end yderligere forkrympede Rhizocrinus paa en Dybde af 300 Favne udenfor Lofotens -Øer var af overordenlig- stor Interesse. Denne Type er ogsaa af amerikanske Naturforskere truffen paa den anden Side af Atlanterhavet, og i den senere Tid har man fundet to andre Arter af samme Familie. I den kolde Zone er der vel taget Brudstykker af Rhizocrimis, men man har hidtil ikke truffet den levende der, uagtet Strømmen i Færø-Kanalen kommer umiddelbart fra Farvandet omkring- Lofotens -Øer, hvor Arten ingenlunde er sj elden. Med Undtagelse af en eller to Arter fore- komme de for den arktiske Fauna charakteristiske Echinodermer ikke i den varme Zone; men til Gjengjæld træffer man i denne sidste nogle hoist mærkelige Søburrer med et bevægeligt Skalpantser, der dannes af taglagte Skjolde (Fig. 3) og saa- ledes i høi Grad afviger fra den hos de almindelige Søburrer forekommende Skal, hvis enkelte Kalk- plader støde med Randene mod hverandre og danno en fuldstændigt ubevægelig Skal. De med et bøieligt Pantser forsynede Echinider minde om en meget mærkelig Forstening fra Skrive- kridtet, som man har anseet for uddød ligesom de stilkede Crinoideer, og Opdagelsen af, at denne Type forekommer endnu i nærværende Jordperiode, er derfor af den høieste Interesse og Betydning. Den kolde Zones Krebsdyr ere afgjort ark- tiske, og mange af dem ere identiske med Arter, der forekomme ved Spitsbergen, medens andre tilhøre Former af den norske Fauna. De ere næsten alle af betydelig- Størrelse, og navnlig er dette Tilfældet med de saakaldte Hav-Edder- kopper (Pycuogomder)*), af hvilke der oftere er truffet Exemplarer, som med deres Lemmer kunde spænde omtrent syv Tommer (Fig-. 6). Ogsaa i den varme Zone findes Krustaceer, men de kæmpe- mæssige arktiske Former mangle ganske der og erstattes af andre Typer af en niere sydlig Natur og- navnlig af visse Middelhavs-Arter. Bløddyrene ere ulige stærkere repræsenterede i den varme Zone end i den kolde. I denne sidste udgjøre do ikke, saaledes som ellers i Regelen, Hovedmassen i Bundskraberens Indhold, men findes, i Sammenligning med de allerede omtalte Dyregrupper, kun i ringe Mængde, saavel hvad Arter som hvad Individer angaar. Adskillige Former ere fælles for begge Zoner, saa at For- skjellen for Bløddyr-Faunaernes Vedkommende ikke er nær saa stor som for de andre Gruppers. Den kolde Zones Fauna er dog uimodsigeligt den mest charakteristiske, om end mange af dens mest eiendommelige Arter ogsaa træffes paa dybt Vand i den varme Zone, saa snart Temperaturen synker ned til 2,2°. Bunden i den kolde Zono bestaar hoved- sagelig af grovt Sand og Grus. Paa den skotske Side af Kanalen dannes Sandet for største Delen af Levninger af Grus og andre krystallinske Bjerg- arter fra det nordlige Skotland samt af de gamle rode Sandstenslag ved Caithuess og Orkney-Øerne. Paa Færø- Siden af Kanalen ere derimod Smaa- stenene og Sandet fornemmelig af basaltisk Op- rindelse. Forskj ellen viser sig meget tydeligt i Ormerørenes Farve og Sammensætning ligosom i Sand-Foraminiferernes Skaller. Alle Smaastenene ere afrundede, og deres forskjellige Størrelse samt Grusets Grovhed paa visse Steder tyder paa, at Vandet har været oprørt af Bølgeslag. Bunden i den varme Zone bestaar derimod overalt af Globigerina-Dynd. Ved Grændselinierne er dette Dynd blandet med Sand fra den kolde Zones Bund og- udmærker sig’ ved Tilstedeværelsen af Augit og andre Mineralier, som utvivlsomt ere af vulkansk Oprindelse. Som ovenfor omtalt har den kolde Zone sine bestemt afstukne Grændser, men Globigerina- Dyndet bedækker uhyre Strækninger af Bunden i den nordlige Del af Atlanterhavet. Det ud- breder sig over Havbundens Høiderygge og højt- liggende Plateauer paa Dybder af over 400 Favne og bedækker et Bælte rundt om Kysterne udenfor de egenlige Kystafleiringer og indtil Dybder af 2000 Favne. Hele dette Omraade kan imidlertid ikke betragtes som en Fortsættelse af det, som »Lightnings« og »Porcupines« Expeditioner have henført til den varme Zone. Det forholder sig nemlig saa, at et Vandlag af 500—600 Favne, regnet fra Bunden, ved Mundingen af Færø- Kanalen svarer til et Vandlag af samme Dybde, regnet fra Overfladen, i det store atlantiske Hav- bækken; thi paa sidstnævnte Sted ere i alt Fald de øverste 700—800 Favne varme, idet de ud- gjøre en Del af en mægtig, imod Nord løbende Strøm af varmt Vand, hvoraf Golfstrømmen som bekjendt danner et vigtigt Parti. Men overalt, hvor Dybet er betydeligt større end 800 Favne, findes en Masse koldt Vand neden under, hvilket lidt efter lidt synker til Frysepunktet (0°) uden Hensyn til Bundens Beskaffenhed. Saaledes fandt Challenger-Expeditionen ofte Temperaturen helt nede ved 1,7° paa Dybder af 2000 Favne eller *) Det bor dog bemærkes, at det Berettigede i Pycnogonidernes Indordning under Krebsdyrene ikke er hævet over enhver Tvivl. O. A.