Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

217 OM LIVET PAA HAVETS BUND. 218 bleg, søgrøn Farve, udgaar fra en krybende Rod og bestaar helt igjennem af et hornagtigt Stof; den er beklædt med en blød Bark af en lysegul Sarkodemasse, og paa Svampen, der er rigeligt forsynet med Porer, findes hist og her smaa Op- høininger, der ere gjennemborede af store Aab- ninger eller saakaldte »Oscula«. Baade Axen og Barken ere fuldt besatte med Kiselnaale. Uagtet mange af den kolde Zones Echino- dermer ere fælles for denne og den varme Zone, have disse (Jog i det Væsenlige hver sin eien- dommelige Ecliinoderm-Fauna. I den kolde Zone findes mange mærkelige Former af disse Dyr, Norge og Grønland. Den almindeligste Art paa den under Navnet »Haaf« (den dybtliggende Fiske- grund paa Shetlands-Bankerne) bekjendte Grund er en lille Søburre (Echinus Norvegicus), der kun er en Tomme i Gjennemsnit, og som tidligere har været betragtet som en stor Sjeldenhed. »Porcupines« Expedition traf denne Art i et umaadeligt Antal, ja ved et eneste Slæb af Skra- beren ophentedes endog over 20,000 Individer. Den store Anteclon Eschrichtii træffes ligeledes i Mængde i den kolde Zone. Det er en af de to arktiske Arter af Fjerstjerner, som ere trufne ved Spitsbergen, i det Kariske Hav, i Davis- Fiff. 6. Hav-Edderkop (Nymphon abyssorum). Ubetydeligt forstørret. blandt hvilke først og fremmest maa nævnes et Søpindsvin af overordenlig Interesse. Det er i Virkeligheden netop den store Rigdom paa Echi- nodermer — baade hvad Arternes Antal og Indi- vidernes Mængde angaar —, der udmærker den kolde Zones Fauna. De fleste af dem ere nord- lige, ja endog Ishavs-Typer, og hvor en og anden af de mere charakteristiske Sydformer forekommer, ere Individerne kun smaa i Forhold til dem i den varme Zone. Nogle af Søstjernerne opnaa saaledos kun en Trediede] af deres sædvanlige Størrelse. Af de mere nordlige Former fore- komme de aller fleste, ifølge skandinaviske Natur- forskeres Angivelser, ogsaa i Farvandene ved Strædet, ved Island og senest af Challenger- Expeclitionen i det nordlige Strømbælte udfor Halifax. Men ikke en eneste saadan Art er bleven truffen i den varme Zone, i hvilken samtlige Arter af Sølilier høre til de med blivende Stilk for- synede Former, de saakaldte Stilkstjerner. Den bedst kjendte af disse Arter er den lille Rhizo- crinus Lofotensis (Fig. 1), som vi allerede have omtalt som et Dyr af mere end almindelig Inter- esse, fordi den — om end lille og forkrympet — er Nutidens Repræsentant for den store Familie Apiocrinidæ, der optraadte med talrige og store Arter i Juraperiodens Hav. De store »Pære- Encriniter« fra Bradford-Leret ere almindelige