Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

227 OM PLANTERNES HAAR. 228 ere Forskellighederne i Henseende til den Plads, de indtage, samt til den Mængde, i hvilken de optræde. Hvad det første af disse Forhold angaar, turde det her være tilstrækkeligt at anføre, at Haarene kunne lindes paa en hvilken som helst Plantedel, Rødder og- Frø end ikke undtagne. Hvad Mængden angaar. er det jo bekjendt, at der gives Planter, som ere aldeles glatte og haarløse, at der findes andre, som paa bestemte Steder ere forsynede med en bestemt Slags Haar, atter andre, som ere rigeligere for- synede dermed, samt endeligt, at der er dem, som helt og holdent ere ligesom indsvøbte i en rigelig og- tget Haarbeklædning. Iblandt de sid- ste har især en besynderlig, paa Ny-Zeland fore- kommende Plante (JRaoulia) tildraget sig Op- mærksomheden; Haarbeklædningen kan her nem- lig siges at have udviklet sig til en fuldstændig Forklædning’. Voxende i store, af en Mængde korte og tæt sammenpakkede Stængler bestaaende Ther frembyder denne Plante ved det første -Øie- kast kun Billedet af en ulden eller laadden Masse, hvorfor ogsaa de engelske Nybyggere have be- tegnet den som »Faareplanten« med Hensyn paa den Lighed, som forekom dem at herske mellem den og et liggende Faar. Løsne vi forsigtigt et ungt Haar, — næsten ligegyldigt af hvilken Plante, — fra sit Fast- hæftningspunkt, lægge det i en Draabe Vand paa en Glasplade, bedække det med et tyndt Dækg’las og betragte det under Mikroskopet, kunne vi uden Vanskelighed gjøre os bekjendte med et Fænomen, som i ikke ringe Grad for- tjener vor Opmærksomhed. Tænke vi os en ung, levende Plantecelle, kunne vi i Almindelighed uden at tage Feil sige, at den i de fleste Tilfælde er sammensat af 1) en tynd, farveløs, aldeles hel Hinde (Cellevæggen, Cellehinden), der som en Sæk indesluttet Cellens Indhold; 2) en paa denne Hindes indvendige Side udbredt, finkornet Slim (Protoplasmaet, Cellekroppen), der enten danner en solid Masse eller blot viser sig som bredere eller smallere Strænge eller Traade; 3) et i Protoplasmaet liggende, lindse- formigt Legeme, Cellekjærnen, samt 4) en vand- agtig Vædske, Cellesaften, der fylder de i Proto- plasmaet muligt forekommende Hulheder. Desuden kan man træffe adskillige andre Legemer i en Celle, men da de ere af mindre væsenlig- Be- tydning her, ville vi forbigaa dem. Spørge vi nu, hvilken af disse fire Bestand- dele, der er den vigtigste for Planten, kunne vi uden Tøven svare: Cellekroppen; denne tillige- med Kjærnen (som ikke er Andet end en tættere og fastere sammentrængt Protoplasmamasse) er Ophav til enhver Nydannelse o. s. v., — eller, kort sagt, Cellekroppen er det egenlig Levende i Cellen. »Liver Bevægelse«, er et gammelt Ord, og i det mindste i dette Tilfælde har det sin Gyldiglied. Under gunstige Omstændigheder er Fig. 2. Protoplasma-Strømninger i en Haarcelle af en Græskar-Blomst. (Stærkt forstørret.) det nemlig temmelig1 let at iagttage, hvorledes Pro- toplasmaet befinder sig- i en bestandig Bevægelse indenfor Cellehinden. Man fristes til at tro, at man seer et lille, forunderligt Dyr fængslet i et trangt Bur og- bevægende sig inden i det. Stundom