Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

229 OM PLANTERNES HAAR. 230 synes Protoplasmaet ligesom at flyde i en en- kelt, bred Strøm op langs den ene Side af Cel- levæggen og ned langs den anden. Men endnu mærkværdigere er Bevægelsen, naar Protoplasmaet har Form af smallere og grovere, hist og her netformigt forenede Strænge; nye Slimarme ud- skydes, gamle Strænge slides itu, de derved dan- nede Grene trække sig sammen, og de i Slimen værende Korn ere underkastede en stadig Om- flytning1. Der foregaar kort sagt en uophørlig Forandring i Protoplasmaets Udseende ; kun Cel- lekjærnen synes at holde sig ubevægelig, og det er i Retning til og fra den, at Strømmene synes at udgaa og vende tilbage. En lignende, mere eller mindre livlig Bevægelse finder rime- ligvis Sted i de fleste, maaskee i alle yngre Cel- ler, i hvor vel det er forbundet med store Van- skeligheder at iagttage den;*) Plantehaarene, som uden at beskadiges let kunne løsnes og lægges under Miskroskopet, frembyde derimod lettere Leilighed til at iagttage dette Fænomen. Naar Haarene ere bievne ældre, speider man dog for- gjæves efter en saadan Bevægelse af Cellekrop- pen ; som oftest indeholde de da kun Luft, skrumpe sædvanligvis sammen og falde af, saa at Plantedele, der. i Begyndelsen vare behaarede, til sidst ikke sjeldent blive glatte. Imidlertid turde det nu være paa høie Tid at gaa over til det, som vi have betegnet som denne lille Afhandlings Hovedopgave, nemlig Paavisningen af den Nytte, som Planterne have af deres Haar. Vanskeligheden ligger især deri, at denne Nytte er af en saa mangfoldig og for- skjellig Natur, at vi neppe vide, hvormed vi skulle begynde og hvormed vi skulle slutte. Vi have ovenfor sagt, at Torne og Børster ere samme Slags Haardannelser, og dette kan give os Anledning til først at betragte Haarene som Forsvarsmidler. Allerede Linné betegnede Tornene som »Planternes Vaaben«, og der behøves i Sandhed heller ikke stor Eftertanke for at indsee, hvilket mægtigt Værn imod Men- neskers og større Dyrs, navnlig de græsædende Pattedyrs, voldsomme Angreb de yde. Vi see ogsaa paa Markerne Slaaen-, Rosen- og andre bevæbnede Buske staa aldeles urørte af Kreatu- rerne, hvor mager end Græsgangen mon være. Samme Tjeneste gjøre Kaktusplanternes kortere eller længere Pigge, i hvor vel de ikke ere saa grove som Rosens og Stikkelsbærrets Torne, men Fig. 3. Brændehaar af en Nelde. (Forstørret.) hyppigt derimod samlede i Knipper. I de Hjor- der af Hornkvæg, som streife om i Kakteernes Hjemstavn, det varme Amerika, er det ingenlunde *) Visse Vandplanters tynde Blade ere særdeles tjenlige til denne Slags Undersøgelser. Især kunne i saa Henseende anbefales den i Akvarier almindelige Vallisneria spiralis samt den mærkelige Elodea Cana- densis, der har faaet det betegnende Navn »Vandpest«, fordi den, som oprindeligt har hjemme i Nord- amerika, har formeret sig i kort Tid i Themsen, Elben og andre af Europas store Floder, saa at man har maattet anvende særdeles betydelige Summer for at forhindre den i aldeles at tilstoppe disse vig- tige Kommunikationsveie. I Sverrig har den i den senere Tid viist sig i en Dam ved Skara og synes at befinde sig meget vel der. 15'