Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

231 OM PLANTERNES HAAR. 232 sjeldent at see stærkt haltende Kreaturer, som havo paadraget sig deres Lidelser ved, plagede af Tørst, at forsøge paa med Hovene at afskrabe de hvasse Tornknipper for at lædske sig ved den i Stammerne indeholdte Saft. Disse Torne, der ofte ere forsynede med stærke, bagud rettede Modhager, gjøre ligeledes de høiere Kaktusarter vel skikkede til levende Hegn, hvortil de ogsaa almindeligt anvendes i de varmere Lande. Plan- tede omkring adskillige vilde Folkeslags Byer, danne de Fæstningsværker, hvis Betydning ikke er at foragte, samtidigt med at Tornene tjene til selve Planternes Beskyttelse mod umild Be- handling. Selv om ikke Haarene naa just en saadan Størrelse og Fasthed som hos de oven nævnte Væxter, kunne de dog ofte gjøre Tjeneste som frygtindgydende Forsvarsvaaben mod An- greb af Mennesker og Dyr. Enhver af os har sikkert stiftet et ubehageligt Bekjendtskab med de tilsyneladende saa uskyldige, lidet i Øine faldende Haar, hvormed vore N e 1 d e r ere over- saaede paa Blade og Stængler. Disse saa- kaldte Brændehaar fortjene derfor en særlig- Opmærksomhed. Betragter man dem med et stærkt Forstørrelsesglas, sees hver af dem at bestaa af en eneste Celle, der vel nærmest vil kunne sammenlignes med en meget lang- og tyndhalset Flaske; nederst er den næsten kugle- formigt oppustet og hviler i en af flere Celler dannet, lille Skaal, omtrent som en Sodavands- flaske i en saakaldet Flaskeholder. Den omtalte, oppustede Del gaar umærkeligt over i den lange, jevnt tilsmalnende Hals, i hvis yderste Spids der ikke sjeldent sidder en lille Kugle, som minder om den, der fremkommer, naar man tilsmelter et Glasrør for Enderne. Det vandklare Proto- plasma kan med Lethed sees at bevæge sig inde i denne Flaske. At denne Vædske indeholder en brændende Gift, er let at komme paa det Rene med, men for at Nelden ved Berøring skal kunne frem- bringe Svie, fordres desuden: 1) At Haarspid- sen ved Berøring skal have Kraft til at trænge ind i vor Hud, og 2) at Haaret samtidig her- med skal gaa i Stykker, og den indesluttede, giftige Vædske udtømmes i det lille derved frem- bragte Saar. Herfor er der ogsaa kun altfor vel sørget: i Haarets øverste, særdeles fine Ende er der afleiret Kisel, hvorved Spidsen baade bli- ver yderst sprød og let at afbryde samt tillige saa haard, at den selv ved det svageste Tryk kan bore sig ind i den dermed i Berøring kom- mende Legemsdel. Dette Tryk er netop tilstræk- keligt til, at Haarets nedre, ikke med Kiselaf- leiring- forsynede Parti kan klemmes saa meget sammen, at Saften kan sproites ind i Saaret. Det er bekjendt, at Mange ere af den Mening, at naar man blot rask og uden Frygt tager haardt fat paa Nelden, brænder man sig1 ikke, hvilket derimod indtræffer ved den sagte Berøring. For- klaringen heraf skulde ligge deri, at Haaret ved den kraftige Berøring blev afbrudt nedenfor den stive Spids og derfor ikke kunde gjennemtrænge Huden, men at dette Experiment ikke altid lyk- kes, og at netop det kraftigste Greb kan beløn- nes med forsvarlige Vabler, derom kan Enhver, der har Lyst, ved Forsøg’ let overtyde sig. Disse ubetydelige, tilsyneladende uskadelige Haar ere Aarsag til, at baade Mennesker og Kvæg holde sig i behørig Afstand fra vore Nelder, saa- vel den lille, i Haverne saa almindelige Bræn- denelde (Urtica urens) som den større, omkring Gaarde og Byer ofte massevis optrædende He- denel de (U. dioicd). Disse ere imidlertid helt uskyldige i Sammenligning med adskillige af deres fremmede Slægtninge. En saadan have vi f. Ex. i den i Ny-Sydwales forekommende K æ m p e n e 1 d e (U. giganted), der skal kunne blive indtil 120—140 Fod hoi, og hvis 12—15 Tom- mer brede Blade afstedkomme stærke, ofte far- lige Saar; paa Timor og- Java<voxer der ligele- des en Nelde (Z7. urentissima), af de Indfødte kaldt »Daoun Setan« eller Djæviebladet, der paastaas at skulle kunne foraarsage Døden eller i det mindste have de frygteligste Smerter til Følge, hvilke ofte kunne vedvare i flere Aar, ja endog hele Livet igjennem vende tilbage i fugtigt Veir, eller naar den saarede Legemsdel kommer i Berøring med Vand. Lignende Virkninger have visse Neldearter i Ostindien og andre varme Lande, saa at den Uforsigtige, der kommer til at røre ved dem, i flere Dage har Anledning til at beholde dem i alt andet end behageligt Minde. I Følge Beregninger, der ere anstillede paa Ba- sis af Størrelsen af vore Neldearters Brændehaar, har man ment at kunne antage, at ikke en Hun- drede og halvtredsindstyvetusindedel Gran af Nel- dens Gift behøves for at fremkalde den bekjendte Svie, hvorfor dette Stof maaskee kan ansees for den kraftigste af alle Giftarter. Endnu simplere byggede kunne Haarene dog væi’ø og alligevel tjene til Plantens Beskyttelse mod større Dyr o. s. v. Vi have allerede seet, hvorledes Spidsen af Brændehaaret var stiv og stikkende formedelst indleiret Kisel. Dette er heller ikke noget sjeldent Forhold hos de sæd- vanlige Haar, som derved gjøre adskillige Græs- og Starbuske saa stive, og saa let lade dem sætte sig fast i Svælget, naar de tygges, at disse Væxter derfor helt undgaas af Kvæget. Denne Eiendommelighed hos adskillige Planter,