Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

233 OM PLANTERNES HAAR. 234 at afleire rigelig- Kisel i sig-, giver os desuden Leilighed til at fremkomme med et Par Ord om en anden Slags Haar, der længe have tiltrukket sig Botanikernes Opmærksomhed, og som under Mikroskopet frembyde et særdeles smukt Skue. Fig 4. Stjernehaar af en Deutzia. (90 Gange forstørrede.) telse, er ikke vanskeligt at indsee. At imidler- tid ikke alle Planter besidde et Beskyttelsesmid- del i Form af mere eller mindre grove, stikkende Haar, Torne eller Børster, er altfor bekjendt til, at vi behøve særlig at fremhæve det, — og det vilder da ogsaa være altfor sørgeligt for alle græssende Dyr, hvis det forholdt sig saaledes. De Farer, for hvilke Planterne kunne være udsatte fra Menneskets og de større Dyrs Side, ere smaa og' ubetydelige i Sammenligning med den Skade, der tilfoies dem af Insekter, Snegle og andre Smaadyr. Da disse Dyrs Størrelse og Legemsform frembyde de største Forskelligheder, og da tillige de Maader, paa hvilke de kunne afstedkomme Skade, baadeeremange og forskjellige, er det naturligt, at Beskyttelsesmidlerne maa være af meget forskjellig Art, for at Formaalet skal kunne opnaas paa en Maade, der kan fore til noget Resultat. Lade vi de mindre vigtige Maader, hvorpaa Insekter og andre Smaadyr kunne være Plan- terne til Fortræd, ude af Betragtning, kunde man maaskee sammenfatte de øvrige i den Skade, som gjøres enten derved, at Bladene, Roden og Stæng- Hos Blomsterhandlerne findes henimod For- aaret en lille Busk til Salg, som paa Grund af sine talrige, nydelige, hvide Blomster i de se- nere Aar har fundet almindelig Udbredelse. Dens Navn er Deutzia qracilis', en anden, større Art, D. crenata, forekommer ikke sjeldent i vore Ha- ver og Anlæg. Bladfladen er navnlig paa Over- siden lios disse Planter tæt besat med smaa, stive Stjerner, som man kan faa endnu tydeligere at see, hvis man lægger et saadant Blad paa en Metalplade og opheder det over en Lysflamme. Naar Bladet nu af Heden er blevet brunt eller forkullet, viser der sig paa den mørke Grund (Fig. 4), smaa livide Stjerner, der naturligvis ikke ere Andet end de omtalte Haar, hvis store Kisel- mængde lader dem beboide deres Form, selv om Bladets organiske Bestanddele ødelægges. Endnu mere sammensatte ere de Stjernehaar, som pryde Bladenes Underside hos flere andre Væxter. En saadan er den hos os ikke sjeldent plantede Elæagnus eller Sølvblad, hvis Blade netop ved Mængden af de dem tæt beklædende, stjernefor- mede Skjæl faa en smuk Sølvglands. I Skildrin- ger fra Vestindien omtales ikke sjeldent Speil- træet (Heritiera), der skylder Sølvglandsen paa Bladenes Underside sit Navn; den fremkaldes af en Mængde Stjernehaar af indbyrdes noget afvigende Form som Fig. 5 viser os. At slige, mod Kisel hærdede, ofte stikkende Haar i mange tilfælde kunne være Planten til nogen Beskyt- Fig. S. Stjernehaar af en Heritiera (90 Gange forstørrede ) lerne sønderbides og Næringssaften opsuges, eller derved, at Honningen eller Støvet til ingen Nytte bortføres fra Blomsterne. Det. turde vel være temmelig' almindeligt bekjendt, at det er uund-