Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

235 OM PLANTERNES HAAR. 236 gaaeligt nødvendigt for Frødannelsen, at det i Blomstens Støvknapper indeholdte Støv ved disses Sprængning kommer for Dagen (hvem har ikke gjort Bekjendtskab hermed ved at lugte til Brandlilien?) og føres over til det saakaldte Ar, d. v. s. den øverste Del af det midt i Blom- sten siddende Organ, som kaldes Støvveien, hvis nederste, sædvanligvis opsvulmede Del efter Blomstringen udvikles til Frugt. Ligeledes er er det utvivlsomt bekjendt for Mange, om ikke for Alle, at Blomsterstøvet ved fremmed Hjælp maa overføres til Arret, da det som oftest ikke af sig selv kan naa dette, og at det hovedsage- lig er Vinden eller Insekterne, hvem denne Støv- transport er betroet. Men — Arbeideren er jo sin Lon værd — uden Erstatning udføre Insek- terne ikke dette betydningsfulde Arbeide, og deres Lon bestaar i den paa visse Steder i Blom- sterne afsondrede Honning. Det er imidlertid klart, at der maa være en vis Overensstemmelse mellem Insektets og Blomstens Størrelse og Form, for at hint under Honningsugningen kan over- pudres med Støvkornene, som det saa senere kan overføre paa Arret i samme eller helst en anden Blomst. Man vil let kunne tænke sig, at et lille Insekt, der besøger en stor Blomst, vilde kunne komme ned og fortære Honningen uden at komme i Berøring med Støvet o. s. v., og at saaledes Besøg af de Insekter, hvis Størrelse og- Legemsform ikke ere tillempede efter vedkommende Blomster, maa ansees for skadelige for disse. Det er derfor nødvendigt, at der fin- des et Værn imod slige »ubudne Gjæster«, som den fremragende, østerrigske Botaniker Kerner kalder dem. Betragte vi nu de Smaadyr, der paa en eller anden Maade kunne g) øre Planterne Skade, kunne vi let forstaa, at man kan inddele dem i bevingede eller flyvende samt vingeløse og kry- bende, ligesom at disse sidste kunne inddeles i dem med en tynd blød Hud (f. Ex.: Snegle, visse Larver o. s. v.) og dem med haard og fast Hud f. Ex.: Myrer). Det er fremdeles klart, at et Beskyttelsesmiddel, som er virksomt imod en af disse Slags Smaadyr ikke behøver at spille nogen Rolle overfor en anden, hvorfor ogsaa Beskyttelsesmidlerne mod »ubudne Gjæster« maatte være næsten utallige, især hvis de vare afpas- sede efter de til de omtalte Grupper hørende Dyrs forskjellige Legemsformer, Størrelse,''Styrke o. s. v. Det ligger udenfor denne Afhandlings Om- raacle at gaa ind paa en fuldstændig Frem- stilling af alle de forskjellige, hidtil paaviste Beskyttelsesmidler. Vi ville nøies med nogle kortfattede Antydninger af den Rolle, som Haar- dannelser i denne Henseende kunne spille, idet vi derved først tage saadanne »ubudne Gjæster« i Betragtning, der ere vingeløse og blødhudede. Med Hensyn herpaa er én Iagttagelse let at gjøre, nemlig at medens de stærke, hvasse Grentorne (og delsvis ogsaa Barktornene) ere udad- eller opadrettede, vende de paa Stæng- lerne o. s. v. siddende Børster og de mindre Barktorne mere eller mindre tydeligt nedad, no- get, som netop ofte er Tilfældet mod de smaa, paa Grund af indleiret Kisel hvasse og sylspidse Haar. Heraf synes det at være ganske klart, at Tornene ere rettede imod større Dyr, der an- gribe fra Siden, men Børster og Haar derimod mod mindre, der gjore Anfald nedenfra. Det er indlysende, at Sneglene og- andre bløde Dyr ville blive saarede af de imod dem udstrakte, smaa Spyd og derved afskrækkes fra videre Fremryk- ning og i Stedet for opsøge andre Planter, der ikke vise dem en saa uvenlig Modtagelse. Det er eiendommeligt at lægge Mærke til, at disse nedadvendte, smaa Børster hos mange Planter (f. Ex. hos dem, som af Botanikerne henregnes til Boragineernes, Labiaternes og Dipsaceernes Familier) ere samlede tættere paa visse Steder og saaledes her danne uoverstigelige Forskands- ninger, ligesom at deslige Værn pleie at fore- komme lige nedenunder Blomsten, og det ofte hos Planter, der for øvrigt ere næsten ubevæb- nede og forsvarsløse. Vor almindelige Korn- blomst og mange andre af de Kurvblomstredes Familie afgive tydeligt Bevis herfor. Det. er tilmed ikke usædvanligt, at et opkrybende In- sekt, der paa sin Vandring er naaet lige til Blom- sten, dér træffer meget smaa, men talrige, hvasse Takker rettede imod sig, som i sidste -Øieblik forhindre Adgangen til den fristende Honning- kilde. For dem af Læserne, som have et større Plantekjondskab, ville vi anføre, at saadanne Smaatakker forekomme hos f. Ex. Leonurus paa Kronens Underlæbe, hos Melampyrum, paa Støv- traadene, hos Symphytum paa Bikronen o. s. v. Langt vigtigere er det dog, at der forekom- mer Værn imod saadanne vingeløse Insekter, som ved deres haarde Hud blive usaarlige lige over for de nys omtalte, nedad rettede Stikvaa- ben. Fremfor Alt maa Insekterne have kraftige Forsvarsmidler imod de næsten over alt talrigt tilstedeværende Myrer, hvis velbekj endte Slikvo- renhed driver dem til uden Frygt at tømme Blomsternes Honningbeholdere, uden at de sam- tidigt gjøre nogen som helst eller i det -høieste kun ubetydelig Gavn som Støvtransportører. Netop i denne Henseende kunne Planternes Haar spille’9 en vigtig Rolle og det paa flere forskjel- lige Maader.