Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

237 OM PLANTERNES HAAR. 238 Det er uden Tvivl bekjendt, at adskillige Planter (om end ikke mang-e) have Bladene, Stænglerne eller andre Dele tæt beklædte af en Slags yderst flue, spindelvævsagtige Haar; disse kunne vi lettest faa at see mellem de med Modhager udstyrede Kurvdækblade paa vore al- mindelige Burrer. En opmærksom Iagttager vil have let ved at bemærke, at der paa saadanne Planter, hvor et sligt Spindelvæv forekommer i større Mængde, temmelig' ofte findes Myrer og andre krybende Insekter indviklede deri paa en saadan Maade, at de umuligt kunne komme løs, ligesom ogsaa, at Adgangen til Blomsten derved bliver dem forment eller vanskeliggjort. Man har endogsaa truffet nogle Planter med smaa, næsten umærkelige Haar, der dog ere bøiede til saa forræderiske Kroge, ut de opkrybende Insek- ter hænge fast deri med deres Kløer og'ikke mere kunne befri sig. Paa saadanne Planter seer man derfor altid et større eller mindre An- tal levende eller ihj elsultede Insekter fastsid- dende. Dette Slags Værn er dog ikke det, som Haarene sædvanligt afgive. I langt større Maa- lestok indfanges Insekter, der ville krybe op i Blomsterne for at tage til sig af Honningfor- raadet, derved, at Haarene ere omdannede til en Slags Limpinde, paa hvilke Insekterne fastklæ- bes. Der gives nemlig en meget almindelig Slags Haar, som kaldes Kir te Ih a ar, og som udmærke sig derved, at de paa et kortere olier længere Skaft bære en Opsvulmning-, der afsondrer en klæbrig Vædske. Denne kan være af hoist for- skjellig Art; ikke sjeldent lugter den stærkt og giver derved Planten en eiendommelig Duft, men meget hyppigt bestaar den af en seig Slim, i hvilken mindre Dyr i Mængde kunne hænge fast. Man maa dog ikke tro, at al Klæbrighed hos Planterne har sin Oprindelse fra Kirtelhaar; den klæbrige Vædske kan ogsaa ofte dannes under Overhuden, ved hvis Sprængning den saa udgy- der sig over de nærliggende Dele o. s. v. Saadanne klæbrige Stoffer ere, hvad enten de ere dannede paa den ene eller den anden Maade, meget almindelige hos Planterne/) Sjeld- nere er hele Væxten overtrukken dermed; de forekomme sædvanligvis kun paa bestemte Ste- der, i hvilken Henseende der dog1 kan herske de største Forskjelligheder. Snart er det f. Ex. Stammen, snart Bladet (navnlig dettes nederste Parti, som nødvendigvis vil blive betraadt af et opkrybende Insekt), snart er det selve Blomstens yderste Blade. De Samlinger af smaa Blade, som nedentil omgive de Kurvblomstredes Blom- sterstande, ere ligeledes ofte i liøi Grad klæbrige, navnlig naar Honningen ellers ikke er beskyttet mod opkrybende Dyr*.) Det vilde ikke her være Stedet til at indlade sig paa Detailler og be- skrive de paa saa talrige Maader vexlende Ind- retninger hos en Mængde forskj ellige Planter, men vi kunne dog ikke undlade at fremhæve et Par her. Ro vi en smuk Sommerdag langs med Bred- den af en af vore Indsøer, vil vor Opmærksom- hed hyppigt blive fængslet, af en Plante, som ofte danner et bredt Bælte udenfor Rør- og Siv- planterne . og ved sine paa Vandfladen svøm- mende, aflange Bladplader samt de oven over samme opragende, rode Blomsterax let falder i Øinene. Dens systematiske Navn er Polygonum amphibium; paa Dansk kalde vi den Vand-Pi- le urt. Hos denne Plante ligger Honningen al- deles ubeskyttet, og den vilde derfor visselig- blive hjemsøgt af mangfoldige krybende Insekter, hvis ikke det den overalt omgivende Vand gjorde alle ubudne, krybende Dyrs Besøg umulige. Den samme Plante forekommer dog stundom paa den tørre Bred, og da udvikler der sig paa Stænge- len, navnlig ved dens Led, talrige klæbrige Kir- telhaar, der slet ikke forekomme hos Vandfor- men. See vi ikke heri et Bevis paa disse Haars Betydning som Værn imod Myrers og andre Snyltegæsters Besøg-? At det nemlig er Blomstens indre Dele, i Særdeleshed Honningen, hvis Beskyttelse tilstræ- bes, kunne mange Planter lære os; vi ville vælge en særdeles mærkværdig Art af den i Haver nu ingenlunde sjeldne Slægt, Cuphea (C. micropetalu) til Exempel. Der forekommer hos denne ikke paa nogen Del af Planten den ringeste Hindring for opkrybende Insekter. Endogsaa det rør- formige Bæger tillader uhindret Passage, lige *) For de i Botaniken mere bevandrede Læsere ville vi anføre nogle Exempler. Klæbrige Stoffer ere Be- skyttelsesmidler paa Stammen af liobinia viscosa, Geranium siloaticum, Viscaria vulgaris, Cerastium glutinosum o. s. v.; paa de inod Jorden tiltrykte Blade, der altsaa maa betrædes af de eventuelt op- krybende Dyr, hos Pinguicula (som senere fordøier de fangne Dyr), flere Primula-Arter o. s. v.; for- trinsvis ved Grunden af Bladene hos Silene noctijiora, Senecio viscosus m. fl.; paa Forbladene eller Svøbene hos Acer platanoides, Salix pentandra, Crepis paludosa o. fl.; paa Bægeret hos flere Arter Spergula, Cerastium, Linnæa, Erodium, Hypericum, Labiatæ, Personatce, Saxifraga, Circæa alpina o. s. v, En opmærksom Iagttager vil selv let kunne finde talløse andre Exempler.