Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

239 OM PLANTERNES HAAR. 240 indtil Insektet ankommer til dets Munding og- skal til at krybe ned i Blomsten til den lok- kende Honning. Rundt omkring Mundingen sidder der nemlig- en Forskandsning af tæt stillede, temmelig lange, meget klæbrige Haar, og- inden- for den af disse dannede Krands rage Blomstens Støvdragere og- Støvvei frem. Honningen maa dufte meget lokkende, thi man linder talrige Myrer fastklæbede ved de nævnte Haar; for kry- bende Insekter er Adgangen til Blomstens Indre aldeles afspærret. Derimod er dette ikke Til- fældet med flyvende, hvad enten disse suge Hon- ningen til sig med deres lange Snabler, medens de flagre frit udenfor Blomstens Munding, eller de dale ned paa de fremragende Støvdragere og krybe langs med disse ned til Nektarkilden. Inden- for Slægten tittene (S meld) findes mange, særdeles klæbrige Arter, af hvilke én netop derfor er bleven kaldet muscipitta eller den fluefangende. Slip nu en Myre los paa denne Plante! Ved hvert Skridt, den forsøger at g'jøre, see vi fme Slimtraade hæfte ved dens Kloer; forgjæves søger den at afbide disse Traade, den faar blot derved Hovedet og Forkroppen ned i Slimen; under sine Anstræn- gelser for at slippe los, synker dens Ben og Bagkrop mere og mere ned i det klæbrige Stof, og' efter en fortvivlet Kamp paa 10 å 20 Minuter ligger Dyre.t dødt eller i det mindste ude af Stand til at bevæge sig. Efter hvilken Maalestok denne Insektfångst gaar for sig, kan den almindelige Tjærenellike give os et Begreb om; paa ét eneste Exemplar fandt Kerner ikke mindre end 64 fast- klæbede, smaa Insekter. Andre Planter ere mindre grusomme, idet de, for at forhindre krybende Insekter i at stjæle Blomsterhonning, narre Dyrene bort fra Blom- sterne, idet de hertil betjene sig af en Slags Haardannelser. Vi omtalte oven for, at den af Kirtelhaarene afsondrede Vædske kunde være af yderst forskjellig Art, hvorfor det ikke vil fore- komme os saa meget mærkværdigt, at den stundom kun være sød og honningagtig. Saaledes er det f. Ex. Tilfældet hos flere af den i Haver og Stuer ikke sjeldent dyrkede Slægt Bal s amine; Honningkirtlerne sidde her paa Stammen ved Foden af Bladstilkene; man har ment, at Hen- sigten hermed skulde være den at narre de op- krybende Myrer til at standse ved Kirtlerne paa deres Vandring op til Blomsterne; det er sikkert, at de findes dér i stor Mængde, men derimod ikke ved den rigelige, let tilgængelige Honning inden i Blomsterne. Noget Lignende forekommer hos Hestebønnen, Vikken, Ulverønnen og Hylden. Der staar nu tilbage at sige nogle Ord om de Haar, der tjene som Værn imod ubudne, fly- vende Gjæster. Det er let at indsee, at den Slags Beskyttelsesmidler bor søges i selve Blom- sten, hvor de da heller ikke ere sjelclne. De forekomme her som Haarkrandse, dannede af ind- byrdes frie, elastiske, paa Kronens Inderside an- bragte Haar (Oxetunge, Dovnelde, Brunel og andre Læbeblomstrede), eller fremspring-ende fra Støv- dragerne (Tranebær, flere Kurvblomstrede) eller fra Arret (Snylterod), eller de danne et tæt Skjæg, der enten udgaar fra Kronbladene (Timian, Mel- bærris o. fl.), fra Støvdragerne (Skovtulipan, Flok) eller fra Stovveien (Marrube, Vinca o. s. v.). At der herved især tilsigtes et Værn for Honningen, vil bedst fremgaa ved Betragtningen af de smaa, nydelige Huer af sammensnoede Haar, som hos adskillige Planter forekomme omkring og oven over Honninggjemmerne. Hvor forskjellige disse Haar- gittere end kunne være med Hensyn til Plads, Størrelse og Udseende, forhindre de dog aaben- bart de svagere »ubudne Gjæster« i at trænge sig frem til Honningen og fortære denne til Skade for de »budne«, som derimod have tilstrækkelig Kraft til at skyde Hindringerne til Side. Det er imidlertid ikke blot imod større eller mindre Dyr, at Planten behøver Værn, men ogsaa imod ugunstigt Veirlig, Kulde og Regn, og netop i denne Henseende turde Haarene ikke være uden Betydning-. See vi f. Ex. ikke hos Pilene, at Raklerne hos de tidligst om Foraaret blomstrende eller høist oppe paa Fjeldene levende Arter af- vige fra de beslægtede Formers ved den fine og tætte Uld, hvormed de ere omgivne? Og see vi ikke endnu bedre hos flere Planter, at netop de lineste Organer, Støvdragerne og Stovveiene, ere beskyttede ved Haardannelser, saa at Regnen umuligt kan naa dem og- derved beskadige dem, i hvor vel disse Haardannelser samtidigt, som vi nys have seet, ere til for at spærre de svagere Insekter Adgangen og desuden vel kunne tjene til endnu andre Øiemed? Uheldigvis mangle vi endnu fuldstændigt nøiagtige og bevisende Under- søgelser over Haarenes Virksomhed som Værn imod ugunstigt Veir, men det kan vel neppe nægtes, at de forhindre en altfor hurtig Afkøling og Opvarmning o. s. v. og derved bidrage til Plan- ternes Velbefindende. Det er ligeledes mere end sandsynligt, at den Slim og Harpix, der afsondres af en særlig Slags paa Knopperne forekommende Haar, og som ikke sjeldent i rigelig Mængde udgydes over og imellem Knopskjællene, i hoi Grad tjener til at værne Knopperne imod ugun- stigt Veirlig og' andre ydre Forhold. Derimod er der i den nyere Tid paavist et ganske mærkeligt Forhold, som ved første Qie- kast forekommer Iagttageren temmelig uventet. Planternes grønne Farve beror, som bekjendt, paa en Mængde grønne Kugler eller Korn, som