Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

241 OM PLANTERNES HAAR. 242 ere gjennemtrængte med det saakaldte Klorofyl eller Bladgrønt. Dette Farvestof dannes kun i Lyset, hvilket vi let kunne lære deraf, at f. Ex. de i Kjælderen dannede Kartoffelspirer ere blege, hvidlige. Ogsaa i dette Tilfælde har det nu viist sig, at man kan faa for meget af det Gode; neiagtige Iagttagelser have nemlig viist os, at altfor kraftigt Sollys ødelægger de unge Blad- grøntkorn, — og hvad er da naturligere, end at unge, spæde Blade paa en eller anden Maade maa beskyttes derimod. Mange slige Værn ere allerede paaviste, og deriblandt ere Haar, der beklæde de nys udsprungne Blade, ikke de mindst virksomme. Det er ikke usædvanligt, at saadanne Haar, der tjene som Beskyttelse for den grønne Farve, senere, naar de kunne undværes, falde af (Asp, Poppel); de nylig udfoldede Blade af Føl- foden {Tussilago Farfara) ere beklædte med løst siddende Haar, og stryge vi disse forsigtigt af, hvilket let kan skee uden at beskadige Bladet, ville vi snart see disse Blade antage en betyde- ligt blegere Farve, naar de udsættes for Sol- skinnet, hvilket beror paa, at de unge Bladgrønt- korn ere bievne berøvede deres Værn. Vi forlade nu Haarene, for saa vidt som de tjene som Beskyttelsesmidler, og skulle derefter gaa over til at paavise deres Nytte som ernæ- rende Organer. Her kunne vi heldigvis fatte os meget kort; i en senere Afhandling om den Nytte, som Planterne have af deres Rødder, skulle vi omtale de saakaldte Rodha ar og gjøre opmærksom paa, at de af alle Rodens Dele spille den vigtigste Rolle ved den flydende Nærings Op- tagelse. Desuden have vi en anden Afhandling om »insektædende Planter« (Sp. 1) fremhævet, hvorledes de hos nogle enkelte, i mange Hen- seender meget mærkelige Planter paa Bladene fore- kommende Haar kunne tjene til selv at indfange Insekter og senere optage Næring fra disse eller andre dyriske Stoffer. Mærkeligere kunde det synes at være, at Haarene undertiden ere af ganske særlig Betyd- ning ved Planternes Formering. Vi kjende jo Alle Bregnerne, og det er vel heller ikke ube- kjendt, at disses Blade, naar de have naaet en vis Alder, paa Bagsiden faa brune, runde eller aflange Pletter. Undersøge vi disse nærmere, finde vi dem dannede af en Mængde tæt sammen- pakkede, mere eller mindre kortstilkede, kølle- formige Smaalegemer, af hvilke der ved disses endelige Bristen falder et fint, brunt Støv. Dette er intet Andet end et Slags Frø, »Sporer« som de kaldes, der, naar de falde i gunstig Jordbund, spire og efter en mærkværdig Udviklingsgang, som vi her ikke nærmere skulle gaa ind paa, frembringe nye Bregneplanter. Spørge vi nu, hvad disse smaa, sporedannende Køller eller Blærer ere, bliver Svaret: Haar (Fig. 6). Saa- danne tilsyneladende ubetydelige Dannelser have altsaa her faaet den Rolle at frembringe Plantens Afkom. Erindre vi nu, at Bregnerne i de varme Lande kunne blive kæmpemæssige Træer paa 30—50 Fods Høide, samt at der i hvert saadant til Sporegjemme omdannet Haar kan frembringes Fig. 6. a, Bagsiden af et Blad af en almindelig Bregne (Aspidium filix mas) med de kolleformige Sporegjemmer, for største Delen dækkede af et Skjæl; b) et stærkt forstørret Sporegjemme. en betydelig Mængde smaa Sporer, ville vi let komme paa det Rene med, at det ikke hører til Umulighederne, at et eneste saadant Haar kunde frembringe en hel Skov af høistammede prægtige Træer. Vi forbigaa Mossernes store Klasse, der let vilde kunne give os flere Exempler paa, at Haar kunne spille en betydelig Rolle ved Forplantningen, og vende os i Stedet for til de høiere, blomster- bærende Planter. Om end ikke direkte deltagende i Frøenes eller andre for Plantens Formering1 nødvendige Deles Uddannelse, kunne Haarene dog' være af ikke ringe Betydning- for det gunstige Forløb af "Befrugtningen og den derpaa beroende Frødannelse. Den knap tilmaalte Plads formaner os imidlertid til at fatte os i Korthed, hvorfor vi kun fremsætte nogle Antydninger. Der er saaledes f. Ex. Haar, der samtidigt med at de udgjøre et Værn mod de »ubudne« Insekter, netop hindre Blomstens rette Besøgere i at naa Hon- ningen ad Sideveie, idet de tvinge dem til at indføre Snabelen netop saaledes, af der samtidigt med, at den eftertragtede Honning opsuges, over- føres Støvkorn til Arret. Iblandt de mange Exempler, vi have at vælge imellem, nævne vi blot vor almindelige Stedmoderblomst {Viola tri- color), hos hvilken desuden eiendommelige Haar- dannelser give Kronbladene deres fløielsagtige Ud- seende. Hos andre, f. Ex. den almindelige øien- trøst (Fuphrasia), have Haarene i Blomstens Indre den Opgave at fastholde Støvdragerne i en be- stemt Stilling, indtil det -Øieblik er naaet, da 16