Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

243 OM PLANTERNES HAAR. 244 det, for at Bestøvningen kan løbe heldigt af, er nødvendigt, at de indtage en anden. Hos atter andre (Pedicularis m. fl.) er det Haardannelser, som ved deres Stilling lade Støvet falde fra Støvknapperne hen paa det Sted i Blomsten, hvor de besøgende Insekter skulle faa det paa sig. Vi see endvidere hos alle Kurvblomstrede (f. Ex. Tidsler og Mælkebøtte), — hos hvilke Støvknap- perne ere sammenvoxede til et Rør omkring Griffelen og aabne sig indadtil, saa at Støvet udtømmes inden i Røret, — hvorledes den af Røret senere fremskydende Griffelspids er udstyret med forskjellige Haardannelser, som feie Støvet ud og- saaledes gjøre det tilgængeligt for besøgende Insekter. Vi anbefale vore Læsere selv at gjøre sig bekjendte med Forholdet f. Ex. hos Korn- blomsten , hvor de ville finde rigelig Løn for deres Uleilighed. Endvidere finde vi, at de lang- strakte, eller penselformigt forgrenede Ar hos alle vore Nelder, Hamp, Humle, Star- og Græsarter (kort sagt, hos alle Vindbestøvere) ere beklædte med talrige Haar, som tjene til at opfange og fastholde de af Vinden hidførte Støvkorn. Vi see saaledes, at Haarene paa talrige, ofte helt for- skj ellige Maader gjøre Planterne mere eller mindre væsenlige Tjenester. Ogsaa efter Blomstringen slippe Haardan- nelserne ikke for at yde saadanne, men de have ofte den vigtige Opgave at sørge for Planternes eller rettere sagt Frøenes Spredning. Ogsaa her- ved gaar Naturen til Værks paa flere forskjellige Maader. I det Foregaaende have vi som de vigtigste Haarformer nævnt Torne eller Børste- haar, Kirtelhaar og almindelige Haar, hvorved vi netop have antydet de væsenligt forskj ellige Maa- der, paa hvilke Haarene kunne være virksomme ved Frugt- og Frøspredningen. Dvæle vi nu først ved Tornene og Børsterne, hehøves der ikke stor Erfaring for at vide, at Frugter og Frø ved. disses Hjælp ofte hæfte sig fast i vore Klæder eller i forbigaaende Dyrs Haarbeklædning o. s. v. Det er aabenbart i dette •Øieme.d, at de ofte i Spidsen ere krogformigt bolede eller udstyrede med — vi fristes til at sige kunstnerisk ordnede — Modhager. Som vel be- kjendte Exempler herpaa kunne vi nævne Snerren {Galium Aparine), Hundetungen (Cynoglossum) og Guleroden (Daucus). Tænke vi os nu, at et større Dyr ufrivilligt er kommet til at bære nogle saa- danne Frugter hængende paa sig, er det let at indsee, at disse, naar de paa en eller anden Maade falde til Jorden, ofte tabes paa Steder, som kunne ligge langt borte fra det, hvor Moder- planten voxede. Endnu længere bort kunne de jo komme, naar de fæstes til en Trækfug-ls Fjer. Man har optegnet flere Plantearters Vandring- paa denne Maade; vi skulle tillade os at anføre et Exempel herpaa. • Paa Ostindiøns Sumpmarker voxer der et Græs, Leersia oryzoides, hvis Frugter ere om- sluttede af en med smaa Hager forsynet Avne. Herved kan det let fæstnes ved Fuglenes, navnlig Ænders, Fjer og siden føres vidt omkring-; saa- ledes har det nu faaet en større og større Ud- bredelse, saa at det for Tiden næsten forekommer i alle Europas Lande; i Danmark findes det f. Ex. i Omegnen af Helsingør, og ligeledes er det, skjøndt kun én Gang, blevet iagttaget i Sverrig, nemlig i Halland. Hvad Kirtelhaarenes Nytte som Frugt- og Frøspredningsmiddel angaar, kunne vi fatte os i Korthed. Ogsaa disse forudsætte Mennesker eller Dyr for at kunne udføre det dem paahvilende Arbeide, men her er det ikke Kroge eller Hager, der tjene som Fasthæftningsmiddel, men den af dem selv afsondrede, klæbrige Vædske. Vi ind- skrænke os til nævne et eneste Exempel herpaa, nemlig den smukke Alpeplante Linncea borealis-, gaar man om Høsten ud i en Skov, hvor denne Plante voxer i Mængde, vil man snart faa Klæ- derne fulde af dens smaa, fastklæbende Frugter. Et helt andet Forhold finder Sted med de Frugter og Frø, som ere beklædte med sædvan- lige Haar, idet disse ere beregnede paa at blive spredte ved Vindens Hjælp, Med Hensyn herpaa findes der imidlertid atter de største Forskjellig- heder: hos nogle, f- Ex. hos Bomuldsplanten, ere Frøene aldeles skjulte af et tæt Hylster af lang-e, i hverandre indfiltrede Haar, der give Frøet Udseende af en lille Uldboldt, der af Vinden kan trilles hen over Marken; hos andre findes et mindre Antal kortere Haar, der enten beklæde hele Frøets Overflade eller ere fæstede ved dets ene Ende. Enkelte, særdeles lette og yderst smaa Frø have blot tre meget lange og overordenligt fine Haar, saa at de, medens de svæve i Luften, ligne nogle Spindelvævstraade, hvori et Støvgran har fæstnet sig. Det smukkeste og mest fuld- stændige Flyveapparat have vore Mælkebøtter og de med dem nærmest beslægtede Plantearter; der findes sikkerlig Ingen, som ikke en Gang har beundret dem. At Frugter og Frø ved Hjælp af de paa dem fæstede Haar af Vinden kunne føres om- kring i længere eller kortere Strækninger, er vel bekjendt; Frøene af Poppel og Pil have vi vist Alle seet hvirvle om i Luften. Ligeledes have vi vel ogsaa Alle lagt Mærke til, hvorledes Mælke- bøttens Frugter en lun Sommerdag løsnes og føres i Veiret af de sagte Luftstrømninger. Det er er en Selvfølge, at de med saadanne svævende Frø udrustede Planter let kunne forflyttes til