Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

245 OM PLANTERNES HAAR. 246 Steder, hvor de forhen ikke have voxet. Man vil ogsaa finde, at det paa saadanne Steder, hvor den oprindelige Vegetation af en eller anden Aarsag- er bleven tilintetgjort eller forstyrret, (f. Ex. ved Jordskred, Skovbrand, Tørlægning af en Sø o. 1.) saa godt som udelukkende er saa- danne, med disse til Flugt indrettede Frø for- synede Planter, som først indfinde sig og tage den ledige Plads i Besiddelse. Den, der har reist ad. Jernbanen fra Stockholm til Sødertelje, vil maaskee have bemærket, at der langs Banen er en Mængde vandfyldte Huller og Damme, som ere opstaaede derved, at man dér har taget Grus til Jernveiens Anlæggelse. I disse unge Vand- samlinger finder man tætte Masser af Dunhammer (Typha) og der er ingen Tvivl om, at Vinden, maaskee langveis fra, har hidført disse Planters langhaarede Frugter. Endnu et vel bekjendt Exempel paa en lig- nende Spredning af Planterne kan omtales her. I Midten af det attende Aarhundrede kom der blandt nogle andre Naturgjenstande et Fugleskind til Paris fra Nordamerika; det var udstoppet med lidt Hø, som blev kastet bort. Deriblandt fandtes der ogsaa nogle modne Frugter af den i Nord- amerika almindelige Erigeron Canadense, og disse frembragte nogle Planter, der atter dannede nye, med Flyvehaar forsynede Frugter. Fra denne ringe Begyndelse spredte den omtalte Plante sig mere og niere, saa at der nu neppe er noget Land i Europa, hvor den ikke forekommer. De i Mellem-Europa anlagte Jernbane!’ have især fremmet dens Udbredelse, thi da den paa Jern- banevoldene fandt et fortrinligt Voxested, have dens Frugter senere uden nogen synderlig Vanske- lighed kunnet flyve frem langs Banen og saaledes forflyttes til Steder, der forhen ikke vare tagne i Besiddelse af denne Plante. Til sidst maa vi med et Par Ord omtale den Nytte, Haardannelserne gjøre enkelte Planter ved at tjene dem som Understøttelsesredskaber. Det er bekjendt, at visse Planter ere saa svage, at de ikke selv kunne holde sig opreiste, men at dette kan afhjælpes derved, at Stammen snoer sig omkring en Støtte (f. Ex. Humlen) eller ud- sender Hefterødder (f. Ex. Vedbenden), eller er udstyret med talrige, skruesnoede Dannelser, de saakaldte Slyngtraade (Ært, Vin, Græskar o. a.). Ogsaa Torne og Haar kunne i denne Henseende gjere ikke ringe Gavn. Vi behøve ikke at gaa længere end til vore Haver for at see Snerren (Galium Apariiie) ved Hjælp af sine talrige, paa Stammen og Bladene anbragte, smaa Kroge klynge sig op ad vore Køkkenurter eller Buske. Samme Middel benytte ogsaa adskillige af vore Klynger- Arter for at holde sig opret imellem Hække og Buskværk, hvor dø kunne løfte sig op til en ofte anseelig Høide over Jorden. Mangen Læser er imidlertid maaskee af den Mening, at vi nu have talt tilstrækkeligt, maaskee for meget om Planternes Haar; vi ere derfor rede til at lægge Pennen. Om vi end af det nys Udviklede ikke have lært Andet, turde det dog fremgaa deraf, at Planternes Haar ingen- lunde ere unyttige og overflødige. Det, vi for Tiden kjende om deres Funktioner, er for største Delen blevet opdaget i de seneste Aar, og der staar uden Tvivl endnu Meget tilbage at opdage. , Det hidtil Kjendte er dog tilstrækkeligt, til at lade os indsee Sandheden af, at Intet i Naturen, selv ikke det tilsyneladende Betydningsløse, er unyt- tigt eller overflødigt. Hele Naturen er at sammen- ligne med et stort, kunstigt Maskineri, hvor det ene Hjul og den ene Tand griber ind i den anden. Det har været Formaalet for denne lille Afhand- ling at vise, at saa ubetydelige og ofte overseete Ting som Planternes Haar have deres ingenlunde uvæsenlige Plads i dette Maskineri. (Oversat af —n.) 16*