Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

251 FLYVENDE KRYBDYR. 252 ved virkelig »Flugt«. Dragen klattrer ligesom hine op i Træerne, og derpaa styrter den sig ud i Luften for at fange Insekter. Paa denne Eig. 3. En »Dra?e« (Draco); seet fra Rygsiden. Naturlig Størrelse. Maade kan den ved Hjælp af sin Fald- skjærm tilbagelæg- ge forholdsvis me- get lange Stræknin- ger og daler tilsidst langsomt til Jor- den eller hen paa andre lavere Træer. Intet af den nu- værende Jordperio- des Krybdyr besid- der virkelig Flyve- evne, men Geolo- gien lærer os, at der i en længst forsvun- den Fortid fandtes Krybdyr, som i denne Henseende ikke stode tilbage for Nutidens Fugle og Flagermus. Man kan med fuld Ret kalde hine Dyrs Flyveorganer for »Vinger«, thi de vare i Besiddelse af særlige, stærkt udviklede Muskler, som satte dem i Stand til at hæve sig fra Jorden og flyve omkring i Luften fra Sted til Sted. Deres Le- sekundære Dannelser, der tilhøre det mellemste Tidsrum af .Jordens Udviklingshistorie. De almindeligst forekommende Pterodactylus- Arter (eller »Flyve-Øgler« Fig. 4) vare forholds- vis smaa Dyr, idet de fleste af dem kun vare af Størrelse som en Due eller en Spurv; Fler- tallet af disse Former er truffet i den fine, saakaldte lithografiske Skifer ved Solenhofen i Baiern. Andre Arter vare af kæmpemæssig Stør- relse, idet de overgik enhver som helst af vore nulevende Fugle. Flyve-øglernes Kranium (Hovedskal) har i sit Ydre en vis Lighed med Fuglenes. Kjæ- berne ere lange og minde derved om et Fugle- næb, men de ere enten i hele deres Længde eller dog paa en Strækning deraf forsynede med skarpe, kegleformige Tænder, der sidde i Tand- huler ligesom hos Krokodillerne. Tilstedeværel- sen af Tænder adskiller dem væsenligt fra alle Nutidens Fugle, men hos visse Fortids-Fugle finder man et lignende Forhold som hos Flyve- øglerne. De kæmpestore Pterodactylus-Former manglede dog Tænder, og deres Kjæber vare be- klædte af Hornskeder, omtrent som paa et alminde- ligt Fuglenæb. Da der saaledes paa den ene Side gives uddøde Fuglearter med Tænder og paa den anden Side tandløse Flyveøgler, er det klart, at Tilstedeværelsen eller Mangelen af Tæn- der ikke afgiver et tilstrækkelig paalideligt Grundlag for Adskillelsen af Fortidens Fugle og Krybdyr. Af Øiehulernes betydelige Størrelse har man villet uddrage den Slutning, at Flyve- øglernes Synsorganer vare stærkt udviklede, og Eiij. 4. Skelet af en Elyveøgle (Dimorphodon macronyx), restaureret og i stærkt formindsket Storrelse (efter Owen); m, Haanden; f, den stærkt forlængede fjerde Finger, ved Hjælp af hvilken Flyvehuden udspændtes; p, Foden. gemsbygning afveg i mange Henseender meget betydeligt fra de nulevende Reptiliers, og Zoolo- gerne have af Grunde, som vi nedenfor skulle omtale, kaldt dem med et Fællesnavn Pterodac- tylus (o : vingefingret). De forskjellige Arter ere, sammen med Levninger af mange andre, høist mærkelige Krybdyrformer, fundne i de saa kaldte at de vare Natdyr, som tilbragte Dagen sovende og først i Skumringen kom frem for at søge deres Føde. Undersøger man Hvirvelsøilen hos disse mærkelige Dyr, finder man i den visse Bygnings- forhold, der minde om Fuglenes, og andre, som de have tilfælles med Nutidens Krybdyr. Hal-