Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
249
FLYVENDE KRYBDYR.
250
Flugt. Dette er saaledes Tilfældet med det saa-
kaldte »Flyve-Egern« (Sciuropterus Sibi.ri.cus)
fra det nordlige Rusland og Siberien, med Flyv e-
Pungegernet (Belideus sciureus) og Flagre-
Pungaben (Petaurus taguanoides, Fig. 1) fra
Ny-Holland, Flagre-Aben eller Fly ve-Maki en
(Galeopithecus rufus) fra de indiske Oer, o. fl. a.
Hos alle disse Dyr strækker der sig en bred
Hudfold langs Kroppens Sider mellem de for-
reste og de bageste Lemmer. Naar disse
strækkes, spændes Hudfolden ud og- gjør da
Nytte paa samme Maade som Luftskippernes
Faldskjærm. Det er imidlertid klart, at vi her
have at gjøre med Organer, der ere vidt for-
skjellige fra virkelige Vinger, og med en Virk-
til et lavere liggende. Ved Hjælp af den vidt
udspændte Faldskjærm formindskes Faldhastig-
heden, og de kunne saaledes gjøre meget lange
Spring fra det ene Træ til det andet.
Det er dog ikke alene indenfor Pattedyrenes
Klasse, at vi i vore Dage træffe Evnen til paa
denne Maade at fare frem gjennem Luften. De
forskjellige Arter af Flyvefiske (Fig. 2), kunne
nemlig, som bekjendt, springe høit op af Vandet
og derpaa svæve en lang Strækning gjennem
Luften, ved Hjælp af deres mægtige Brystfinner,
idet disse spille omtrent samme Rolle som Hud-
folden hos de ovenfor nævnte Pattedyr.*) Frem-
deles lever der i Ostindiens Skove en lille, høist
besynderlig øgle, den saakaldte »Drage« (JDraco,
Fig. 2. Flyvefisk (Exocoetus volitans.)
somhed, der i ingen Henseende kan stilles ved
Siden af »Flugt«. De nævnte Dyr ere nemlig-
aldeles ude af Stand til at hæve sig fra Jorden
ved Hjælp af deres »Faldskjærme«, og lige saa
lidt kunne de anvende dem som Bevægelsesred-
skaber gjennem Luften. Alt, hvad de i saa
Henseende formaa, bestaar i, at de, naar de
først have klattret op til et eller andet høit
Punkt, kunne kaste sig ud i Luften og dale ned
Fig-. 3), som langs Kroppens Sider er forsynet
med en Hudskjærm, der støttes af de bageste
Ribben. Disse staa nemlig ret ud til Siderne
og ere saa stærkt forlængede, at de rage et be-
tydeligt Stykke udenfor den egenlige Krop og
tjene lige som Ribfrerne i en Parapluie til at
holde Skjærmen udspændt. Dette forunderlige
Krybdyr er imidlertid lige saa lidt som de oven
for nævnte Pattedyr i Stand til at bevæge sig
*) Som bekjendt har Flyvefiskenes »Flugt« været Gjenstand for forskjellige Opfattelser fra Iagttagernes
Side, og det er navnlig med stor Styrke gjort gjældende, at deres Bevægelse over Havfladen er en vir-
kelig Flugt. De, som maatte ønske en udførligere Fremstilling af Forholdet, henvises til en Række
Meddelelser desangaaende i »Tidsskrift for populære Fremstillinger af Naturvidenskaben», 5. R. 4. Bd.
S. 401 og 5. Bd. S. 160 og 420. 0 *