Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

263 NOGLE TRÆK AF DYRELIVET UNDER OG STRAX EFTER ISTIDEN. 264 Nutids-Fauna. Blandt de førstnævnte kunne an- føres Levningerne af en kæmpemæssig- Hjorteart, den saakaldte irske Kæmpehjort, fremdeles en Elefant-Art (Elephas antiqvus), et Næshorn, en Flodhest, en Bisonoxe og en vild Heste-Art. Ved Siden af disse Levninger fandtes Rester af Løven, den plettede Hyæne, en stor Bjørneart (»Grisly-Bjornen«), Ulven og Rensdyret, af hvilke Dyr nogle, som bekjendt, for Tiden leve i Lande med tropisk Klima, andre i arktiske Egne, og endeligt Levninger af Hjorte, Ræve, Kaniner, Harer og Vandspidsmus, som alle endnu fore- komme paa de britiske øer. Gjennem Fund af Dyrelevninger i andre Huler i England og Wales, der skrive sig’ fra samme Tid som Kirkdale- Hulen, veed man, at de nysnævnte Dyr kun ud- gjøre en ubetydelig Del af de Arter, som i hine Tider levede i Storbritannien. Den berømte »Kents Hule« i Devonshire kan saaledes opvise tolkede Skovene og Stepperne og efterstræbtes af Løver, Pantere og Hyæner, medens de havde en endnu farligere Fjende i Mennesket, som tilsidst i en ikke Grad bidrog til deres Udryddelse. Et saa rigt Dyreliv kunde imidlertid ikke bestaa uden en tilsvarende Yppighed i Planteverdenen, om hvis Beskaffenhed vi altsaa, om end kun indi- rekte, kunne danne os visse Forestillinger. Vi kunne saaledes slutte, at der maa have været vidtstrakte Sletter med Græsgange, og efter al Sandsynlighed har Storbritannien i hine Tider været landfast med det øvrige Europa, hvor samt- lige ovennævnte Dyr have levet under lignende Forhold, og hvor de, efter Alt at domme, ligesom i England have levet allerede før Istiden. Vi skulle nu omtale de Vidnesbyrd, som kunne hentes fra de gamle Floflafleiringer. Ind- søerne og Floderne vare vistnok i hine Tider overordenligt rige paa Vand og Oversvømmelser Fig- 1. Skelet af Sabelkatten (Smilodon) med Dyrets formodede Omrids; •/27 Del af den naturlige Størrelse. et Antal af ikke mindre end 30 Arter af dels endnu levende dels uddøde Dyr, og en stor Mængde er fundet i andre Huler i Wales, Derby- shire og paa flere andre Steder. En af de mærke- ligste blandt de uddøde Dyreformer er en Loveart med frygtelige, sabelformede Hjørnetænder, den saakaldte »Sabelkat« (Smilodoii) af hvilken der ogsaa i forskjellige sydamerikanske Huler er fun- det Levninger. Den hosstaaende Afbildning (Fig. 1) er udført efter et Fotografi af et næsten fuld- stændigt Skelet, der opbevares i Museet i Buenos Ayres. De engelske Knokkelhuler meddele os høist mærkelige Oplysninger om Landets Beboere paa den Tid, da hine Dyr, hvis Levninger nu findes i Hulerne, streifede omkring paa Sletterne og i Bjergegnene — da Næshornet og Flodhesten plaskede i Floderne, da Hjorder af forskjellige Slags Elefanter, vilde Oxer, Hjorte og Heste be- maa hyppigt have fundet Sted, naar Sneen og Isen smeltede; i Særdeleshed har dette sikkerlig- været Tilfældet hen imod Slutningen af Istiden, da Sneens og Isens Optoen foregik efter en større Maalestok. Ved saadanne Leiligheder bleve store Landstrækninger satte under Vand og bedækkede med Lag af Dynd, Sand og- Ler. Landdyrene omkom i stort Antal, og deres Levninger findes nu i de aisatte Lag-. Man antager, at flere af de forholdsvis smaa Floder, som for Tiden gjen- nemstrømme de britiske Oer, tidligere — forinden øerne skiltes fra det europæiske Fastland — have været Grene af langt større Floder, og at saaledes f. Ex. Themsen har været Biflod til Rhinen. London er bygget paa Afleiringer fra denne Flod, og paa mange andre Steder findes ligeledes mægtige Afleiringer af Floddynd og Grus omkring Strømme, som nu kun ere høist ube- tydelige. Disse Lag indeholde Knokler af de