Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
309
PLANTERIGETS DVÆRGE.
310
bel om Løven, der bukkede under i Kampen mod
Myggen, og- noget Lignende finder uafbrudt Sted,
idet »Skabningens Herre« hver Dag og- hver
Time bukker under i Kampen mod disse, endog
for det bedst bevæbnede Die ofte neppe synlige
Fjender blandt Svampene.
Vi ville først betragte de Svampearter, som
ødelægge vore høiere Planter, blandt hvilke sid-
ste der vist neppe findes en eneste, som er gan-
ske forskaanet for en saadan Indkvartering-; da
vi naturligvis maa indskrænke os til at omtale
nogle enkelte, ville vi vælge et Par af de mere
almindeligt bekj endte.
Det har vel neppe und-
gaaet Manges Opmærk-
F somhed, at adskillige Ax
i en Hvede-, Byg- eller
■ Havremark, i Stedet for
OsR® at udvikles til modne
Korn og Kjærner, lige
tWr- som opløses til et yderst
fint, sort Pulver, som
Landmændene kaldes
»Brand« (Fig. 5). Op-
rindelsen til dette Fæno-
nien maa^e naturligvis
SMFX/' en Tid lang staa som
'■ -z en Gaade. Planten
- mwT seer °£ SUI,d ud,
maaskee endog frodigere
og- mørkegronnere end
’M/ det sædvanligt er Tilfæl-
Lt det. Blomstringen gaar
S K/ aldeles normalt for sig;
w der har dannet sig unge
Kjærner, og disse have
i tilmed et ualmindeligt
buttet og velnæret Udse-
ende (Fig. 6); men plud-
I seligt og aldeles uventet
I revne disse Korn, og man
«/ opdager nu, at deres In-
w dre er forvandlet til en
sodet Masse, og det va-
’■ rer ikke længe, inden og-
saa de ydre, hidtil uan-
grebne Dele af Kornet
øre omdannede paa samme Maade. En lovende
Host kan saaledes helt og holdent eller delvis
ryge bort i en sort Støvmasse, og selv om kun
en større eller mindre Del af Marken er angre-
ben, kan den modbydelige Lugt og Smag, der
hefter ved de syge Korn, g)øre hele den øvrige
Afgrøde ubrugelig. Da den sygelige Dannelse
først viser sig1 inde i Kornet, laa det nær at
antage — og flere af de mest fremragende Bo-
Fig-. 6. Et Hvedekorn med
Brandsvamp.
tanikere antoge for faa Decennier siden —, at
Sygdommen skyldtes en pathologisk Proces i Kor-
nets indre Celler. Herpaa kunde man senere
bygge en smuk, eller rettere sagt bedrøvelig,
Theori om, hvorledes vore Kornsorter gjenneni
en langvarig Kultur uu i en betænkelig Grad
lede af Alderdomssvag'hed, saa at de ikke læn-
gere vare i Stand til altid at avle sunde og livs-
kraftige Frø, men sygelige Stakler. Disse Al-
derdomssvagheder öiaatte naturligvis tiltage gjen-
nem de kommende Generationer, og i Løbet af
nogle Aarhundreder eller Aartusincler vilde alle
Ax være fyldte af »Brand«. Hvad kommende
Slægter under saadanne Forhold vilde komme til
at leve af, var ikke godt at vide, men saa me-
get var dog sikkert, at det ikke vilde blive af
Hvede-Tvebakker og Havresuppe.
Heldigvis har dog en alvorlig Naturforsk-
ning- jaget disse mørke Fremtids-Syner paa Flugt,
idet den har paavist Sygdommens virkelige Na-
tur og derved gjort det muligt for Mennesket at
bekæmpe den med de rette
Vaaben og holde den in-
denfor noget snævrere
Grændser. For ikke at
blive misforstaaet, maa
det først være mig til-
ladt — uagtet det, jeg
har at sige, er meget let
at forstaa — at anføre
nogle faa Ord om Svampe
i Almindelighed.
Det kan neppe undgaa
at vække en vis Forbau-
selse, naar man seer,
hvorledes f. Ex. Champig-
noner eller Støvsvampe og
andre Svampe pludseligt
lige som dukke op af
Jorden paa Steder, hvor man Dagen iforveien
ikke har bemærket det mindste Spor af Svampe.
I Virkeligheden er dette dog ikke mere besynder-
ligt, end naar man i et Aspargos-Bed seer en
Asparges stikke op af Jorden paa et Sted, hvor
man nogle Timer tidligere ikke traf Spor af no-
gen saadan Plante. Svampene have nemlig, lige
saa vel som en Asparges, et skjult, underjordisk
Parti, fra hvilket der skyder andre Dele op over
Jorden. Svampenes underjordiske Del bestaar
som oftest af fine, hvide, tæt forgrenede og i
hverandre indfiltrede Traade, det saa kaldte »J/y-
celiunia (Fig. 7), der slynge sig omkring mel-
lem Jordpartiklerne og nærmest maa betragtes
som svarende til de høiere Planters Rødder,
Stængler og Blade (sammensmeltede til et Hele),
medens det overjordiske Parti, som man i dag-
20*