Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

309 PLANTERIGETS DVÆRGE. 310 bel om Løven, der bukkede under i Kampen mod Myggen, og- noget Lignende finder uafbrudt Sted, idet »Skabningens Herre« hver Dag og- hver Time bukker under i Kampen mod disse, endog for det bedst bevæbnede Die ofte neppe synlige Fjender blandt Svampene. Vi ville først betragte de Svampearter, som ødelægge vore høiere Planter, blandt hvilke sid- ste der vist neppe findes en eneste, som er gan- ske forskaanet for en saadan Indkvartering-; da vi naturligvis maa indskrænke os til at omtale nogle enkelte, ville vi vælge et Par af de mere almindeligt bekj endte. Det har vel neppe und- gaaet Manges Opmærk- F somhed, at adskillige Ax i en Hvede-, Byg- eller ■ Havremark, i Stedet for OsR® at udvikles til modne Korn og Kjærner, lige tWr- som opløses til et yderst fint, sort Pulver, som Landmændene kaldes »Brand« (Fig. 5). Op- rindelsen til dette Fæno- nien maa^e naturligvis SMFX/' en Tid lang staa som '■ -z en Gaade. Planten - mwT seer °£ SUI,d ud, maaskee endog frodigere og- mørkegronnere end ’M/ det sædvanligt er Tilfæl- Lt det. Blomstringen gaar S K/ aldeles normalt for sig; w der har dannet sig unge Kjærner, og disse have i tilmed et ualmindeligt buttet og velnæret Udse- ende (Fig. 6); men plud- I seligt og aldeles uventet I revne disse Korn, og man «/ opdager nu, at deres In- w dre er forvandlet til en sodet Masse, og det va- ’■ rer ikke længe, inden og- saa de ydre, hidtil uan- grebne Dele af Kornet øre omdannede paa samme Maade. En lovende Host kan saaledes helt og holdent eller delvis ryge bort i en sort Støvmasse, og selv om kun en større eller mindre Del af Marken er angre- ben, kan den modbydelige Lugt og Smag, der hefter ved de syge Korn, g)øre hele den øvrige Afgrøde ubrugelig. Da den sygelige Dannelse først viser sig1 inde i Kornet, laa det nær at antage — og flere af de mest fremragende Bo- Fig-. 6. Et Hvedekorn med Brandsvamp. tanikere antoge for faa Decennier siden —, at Sygdommen skyldtes en pathologisk Proces i Kor- nets indre Celler. Herpaa kunde man senere bygge en smuk, eller rettere sagt bedrøvelig, Theori om, hvorledes vore Kornsorter gjenneni en langvarig Kultur uu i en betænkelig Grad lede af Alderdomssvag'hed, saa at de ikke læn- gere vare i Stand til altid at avle sunde og livs- kraftige Frø, men sygelige Stakler. Disse Al- derdomssvagheder öiaatte naturligvis tiltage gjen- nem de kommende Generationer, og i Løbet af nogle Aarhundreder eller Aartusincler vilde alle Ax være fyldte af »Brand«. Hvad kommende Slægter under saadanne Forhold vilde komme til at leve af, var ikke godt at vide, men saa me- get var dog sikkert, at det ikke vilde blive af Hvede-Tvebakker og Havresuppe. Heldigvis har dog en alvorlig Naturforsk- ning- jaget disse mørke Fremtids-Syner paa Flugt, idet den har paavist Sygdommens virkelige Na- tur og derved gjort det muligt for Mennesket at bekæmpe den med de rette Vaaben og holde den in- denfor noget snævrere Grændser. For ikke at blive misforstaaet, maa det først være mig til- ladt — uagtet det, jeg har at sige, er meget let at forstaa — at anføre nogle faa Ord om Svampe i Almindelighed. Det kan neppe undgaa at vække en vis Forbau- selse, naar man seer, hvorledes f. Ex. Champig- noner eller Støvsvampe og andre Svampe pludseligt lige som dukke op af Jorden paa Steder, hvor man Dagen iforveien ikke har bemærket det mindste Spor af Svampe. I Virkeligheden er dette dog ikke mere besynder- ligt, end naar man i et Aspargos-Bed seer en Asparges stikke op af Jorden paa et Sted, hvor man nogle Timer tidligere ikke traf Spor af no- gen saadan Plante. Svampene have nemlig, lige saa vel som en Asparges, et skjult, underjordisk Parti, fra hvilket der skyder andre Dele op over Jorden. Svampenes underjordiske Del bestaar som oftest af fine, hvide, tæt forgrenede og i hverandre indfiltrede Traade, det saa kaldte »J/y- celiunia (Fig. 7), der slynge sig omkring mel- lem Jordpartiklerne og nærmest maa betragtes som svarende til de høiere Planters Rødder, Stængler og Blade (sammensmeltede til et Hele), medens det overjordiske Parti, som man i dag- 20*