Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

341 KILDER OG FLODER. 342 dybere. Paa Skraaningerne af de sidstnævnte Hoider finder man derfor ogsaa Kilder, som bryde frem, hvor Gruslaget og Lerlaget grændse op til hinanden. Vi ville nu forestille os et Dalbækken, i hvilket Bunden bestaar af et Lerlag, der strækker sig op ad Skraaningerne paa Dalens Sider; oven- paa dette Lag ligger et Grus- eller Sandlag og ovenpaa dette atter et Lerlag-, som dog ikke strækker sig fuldt saa hoit op som det fore- gå aende. Et porøst, gjennemtrængeligt Lag om- gives da baade for oven og for neden af tætte, uigennemtrængelige Lag-, et Forhold, som vi hyppigt træffe i Naturen. Vandet, som løber ned ad Dalens Sideskraaninger, trænger ned i Jorden langs det underste Lerlags Overflade og- optages af Sandet, i hvilket det samler sig-, da det overliggende Lerlag- hindrer det i at flyde bort. Sandlaget mellem de to Lerlag bliver saa- ledes en Slags Vandbeholder, der fyldes lige til det øverste Lerlags Underflade. Dersom der nu paa en eller anden Maade opstaar en Sprække eller Aabning i det øverste Lerlag, vil Vandet fra Sandlaget presses igjennem denne Aabning paa Grund af det Tryk, som det fra Høiderne tilløbende Vand stadigt udøver, og der vil saa- lecles kunne opstaa en Springkilde. Paa denne Maade kan der altsaa ogsaa ved en naturlig1 Kilde fra en betydelig Dybde føres Vand til en Flod. Vil man i et saadant Dalbækken skaffe sig Vand paa et andet Sted end der, hvor Kilden bryder frem, eller savnes der overhovedet ganske en Kilde, behøver man kun at bore ned gjennem det øverste Lerlag; saasnart man har naaet Sandet, vil Vandet stige op gjennem Borehullet, og' man har da en saakaldet »artesisk« Brønd. Benævnelsen hidrører fra, at den franske Provinds Artois var det første Sted her i Europa, hvor man foretog saadanne Brøndboringer.*) I vore Dage anvendes de artesiske Brønde overmaade meget, og ved flere af dem har man været nødt til at foretage meget dybe Boringer for at naa ned til det vandførende Lag-. Blandt de mest bekjendte artesiske Brønde i Europa kunne nævnes de store og særdeles vandrige Brønde ved Paris, af hvilke den ene har en Dybde af henimod 2000 Fod. Vandet, som kommer fra denne Dybde, har en Temperatur af omtrent 20 Grader. I St. Peters- borg findes ligeledes flere betydelige Anlæg af denne Slags. **) Ogsaa i Sahara-ørkenen har man med Held forsøgt at anlægge artesiske Brønde. Under det. løse ørkensand findes faste, uigjennemtrængelige Lag, men ved at gjennembryde disse har man stødt paa vandrige Lag. Vi omtalte ovenfor, at de paa Sydsiden af Atlasbjergene udspringende Floder forsvandt i ørkensandet, og det er navnlig disse Floder, der forsyne de nævnte vandførende Lag. I den øde, triste Ørken viser Vandet fra disse Kilder snart sin vækkende og styrkende Kraft. Plantefrø, som af Vinden blive forte ud i ørkenen, begynde at spire, Urter, Buske og Træer voxe frem, og i Løbet af faa Aar findes der paa et saadant Sted en lille Oase.***) Saharas Oaser ere uden Tvivl for største Delen opstaaede som Følge af naturlige Spalter eller Aabninger i det nys nævnte uigjennem- trængelige Lag' under Sandet, idet Vandet har trængt fra Dybet op i dette og har brudt frem som Kilder. Virkelige Floder have dog ikke kunnet dannes af disse Kilder, dels paa Grund af Jordbundens løse Beskaffenhed, dels fordi Vandet saa hurtigt fordamper i den varme og torre Luft. I de fleste europæiske Lande spiller den artesiske Brøndboring en temmelig vigtig- Rolle, baade som Middel til at forsyne Slæderne med godt Drikkevand og hvor det gjælder at skaffe tilstrækkeligt Vand til forskjellige industrielle Anlæg. Ogsaa ved Badesteder har man ved disse Boringer med Held søgt at erholde rigeligere Tilførsel af mineralske Vande, saaledes ved det bekjendte Badested Ronneby i Sverrig. Et Vandoinraade dannes ved Vandets Virk- somhed saavel paa Jordens Overflade som i dens Indre. Bække, Strømme og Floder uddybe deres Leier og- skylle bort af deres Bredder ved den Indvirkning, som Vandet udøver i Forening med Stene og Grus, som det medfører i sit Løb. De underjordiske Vande bortføre opløselige Bjergarter og danne derved efterhaanden Huler og Tunneler inde i Jorden, saa at der opstaarstørre eller ,*) Brønden, der siges at være boret i Aaret 1126, skal endnu findes i Klosteret Chartreux i Staden Liliers. O« A® I**) Kineserne have — som i saa mange andre Henseender — ogsaa hvad artesiske Brøndboringer angaar, |været forud for de europæiske Nationer. De have i Aartusinder benyttet Boringer indtil 3000 Fods Dybde for at skaffe Vand til Saltkogerierne. — At Kjøbenhavns Vandforsyning for en væsenlig Del finder ■ved artesiske Brønde i Omegnen, er tilstrækkeligt bekjendt. O. A. ***) Allerede i det sjette Aarhundrede borede man kunstige Brønde i Sahara af indtil 1000 Fods Dybde,og de ved Ørkenens Grændser bosiddende Agerdyrkere benyttede de freinbrydende Vandstrømme til Over- risling af Markerne. Osfsaa omkring Theben findes talrige Spor fra Oldtiden af kunstige Brønde. v. A. 22*